alt
Birgitte Bang Ingrisch
Fredningsleder
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 61 69 18 22

Danmarks første naturfredningslov var længe undervejs, og først i 1917 kunne Folketinget vedtage en naturfredningslov, der kunne beskytte naturen og samtidig give offentligheden adgang til den. Selv for 100 år siden var det langt fra en vindersag at beskytte naturens interesser.

Loven betød, at ejere af jorden kunne få erstatning. Der blev nedsat en kommission til at fastsætte taksten for erstatningens størrelse - hvis der altså var uenighed.

I de første år var erstatningerne meget små, for midlerne var begrænsede efter krigen. Alligevel foregik der talrige frivillige fredninger blandt andet på flere godser.

Fredningsværktøjet er udviklet

Siden er naturfredningsloven blevet udvidet – eller nærmere opdateret - i takt med, at man er blevet klogere og mere bevidst om naturens behov i et moderne samfund, der forbruger natur i rå mængder til byggeri, råstofgrave og infrastruktur.

Birgitte Bang Ingrisch, fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening, har rejst hovedparten af de private fredningsforslag det seneste årti. Hun mener, det skal være mere end bøvlet, at gøre indhug i naturen:

- I dag er der mange former for beskyttelse under den udvidede naturbeskyttelseslov, men ingen af dem kan beskytte så effektivt, som en fredning kan. En fredning skal være ufleksibel og urørlig. Det er dens styrke, og den måde naturen kan vinde på.

Strande og parker skal være offentlige

Skulle vi måle effekten af naturfredningsloven i dag, ville den være umulig at gøre op, for alle de naturskønne områder, der er rene klenodier, kan vi ikke forestille os at undvære.

Møns Klint, Skagens Gren, Mols Bjerge og storbyernes parker lige så vel som de knap 7.500 km rundt langs Danmarks kyster, som vi har en selvfølgelighed om blot at kunne tilgå, pointerer Birgitte Bang Ingrisch:

- Allemandsretten, som den frie adgang til kysterne, er ikke en fredning, men en kystbeskyttelse og er blevet en indgroet ejendomsret i hos os alle. Den er forholdsvis ny og er tilkæmpet for kun få generationer siden af fremsynede folk, der arbejdede for en naturfredningslov såvel som for en naturfredningsforening.

Hvorfor skal vi fortsat frede naturområder?

  • Fredning handler om at bevare særligt værdifulde landskaber og naturtyper og deres vilde plante- og dyreliv. Fredning er det eneste instrument, som varigt kan sikre hele, sammenhængende landskaber med marker, skove og særlige naturområder som heder og enge.

  • Fredning friholder for bebyggelse og ødelæggelse af udsigter og kan sikre, at der udføres naturpleje som afgræsning og rydning af uønsket tilgroning. Et vigtigt formål er desuden at give offentligheden mulighed for at opleve de fredede områder ved blandt andet at fastlægge stier og sikre parkeringsareal og opsætning af informationstavler.

  • Fredning er den stærkeste form for beskyttelse af naturen i dansk lovgivning. Den sikrer en – i princippet evig – beskyttelse af et område. En fredningssag giver garanti for en bred og åben demokratisk debat om et områdes fremtidige anvendelse. En fredningssag sikrer også, at områdets ejere får tildelt en erstatning, der modsvarer de konsekvenser, som en fredning kan få for deres ejendom.

Naturens talerør

Danmarks Naturfredningsforening løfter stadig opgaven med at foreslå naturfredninger med samme forkærlighed for naturen som for 100 år siden. Og Danmarks Naturfredningsforening er stadig naturens stemme over for myndigheder med kortsigtede politiske mål og lodsejere med privatøkonomiske interesser.

Så når der planlægges byggeri og veje i skønne landskaber eller planlægges råstofgravning i naturområder, og når den sårbare lysåbne natur gror til i krat så sjældne og truede arter forsvinder, fordi den ikke plejes, så er DN den forening, der uhildet taler naturens sag uden bagtanker, siger Birgitte Bang Ingrisch:

- Vi er naturens talerør Og kun det. Så tillykke til naturen i Danmark med de første 100 år.