Topmøde sætter naturen på dagsordenen

Over de næste to dage, skal ministre for miljø, landbrug, skov og turisme fra hele verden blive enige om, hvilke skridt landene skal tage for at stoppe tabet af arter og levesteder globalt.

Det er en vigtig politisk dagsorden, for fortsætter det verdensomspændende tab af natur på det nuværende niveau, så sætter vi både fødevaresikkerhed og drikkevandsforsyning på spil, og flere mennesker ledes i ud i fattigdom.

Stik imod intentionerne bag FN’s 17 verdensmål. Så ikke bare for naturens skyld, men også for menneskers, er det afgørende vigtigt, at ministrene nu tager ansvar for den alvorlige situation, verden er i, og mønstrer politisk vilje til handling.

Det forventes, at ministrene vedtager en deklaration i Cancun med retningslinjer for, hvordan de 193 lande kan sikre bæredygtig produktion af fødevarer fra landbrug og fiskeri, bæredygtig produktion af træ til forarbejdning, og naturturisme, der balancerer benyttelse med beskyttelse – og kan være med til at oplyse turister om naturens værdier.

Vedtages erklæringen på lørdag, så vil den være et vigtigt signal til de forhandlinger, der følger efter på COP13 om biodiversitet i Cancun fra den 4. december og 14 dage frem.

Ikke nok at vende tabet

Her skal verdens lande beslutte, hvilke handlinger man ekstraordinært skal iværksætte nationalt, for at øge fremdriften i udmøntningen af de 20 Aichi-biodiversitetsmål, der har deadline i 2020.

Analyser har nemlig vist, at selv om mange lande har forbedret naturbeskyttelsen og er på vej i omstillingen til bæredygtig produktion, så er indsatserne på det nuværende niveau langt fra nok til at stoppe tabet af arter og levesteder i 2020.
Og det er helt afgørende for, at økosystemerne fremadrettet leverer afgørende tjenester som rensning af vand og luft, bestøvning af afgrøder og fiske til konsum.

Også for Danmark vil beslutningerne fra weekendens minister-topmøde og COP13 få betydning.

For selv om regeringens naturpakke omsættes til praksis, så er det langt fra nok til at vende tabet af biodiversitet. Gødningstabet til omgivelserne og brugen af sprøjtegifte i landbrugsproduktionen fører fortsat til tab af arter og levesteder.

Kirkeuglen er blot ét eksempel på en art, som vi er tæt på at miste. Og selv om fiskerierhvervet er i gang med en bæredygtig omstilling, så fiskes mange bestande fortsat ikke bæredygtigt. Det gælder fx visse torskebestande og ål.

Brugen af fiskeredskaber, der skraber henover havbunden er fortsat lovlig, på trods af, at det er ødelæggende for marine levesteder.

Naturbeskyttelse og bæredygtig brug af naturens ressourcer, har derfor i høj grad brug for øget opmærksomhed og målrettede indsatser, både nationalt og internationalt.