Pegefingeren presses mod harpunens aftrækker. Lyden af et kort klik under havet. Nede på sandbunden under dykkeren spræller skrubben et øjeblik i sin dødskamp.

Johan Wedel Nielsen tager den rutineret i hænderne og presser spidsen af et mindre metalspyd ind i hovedet på den allerede livløse fisk. Bare for at være sikker på, at den er helt død. Nok skal fladfisken spises i aften, men den skal lide mindst muligt på rejsen fra havbund til middagstallerken.

Omkring hans ansigt halvt skjult bag neoprenhætte, dykkerbriller og snorkel strækker Øresund sig fladt og blygråt. Kun mindre krusninger bryder havoverfladen.

Johan stanger dagens første fangst på en nylonsnor, spænder harpunen klar til affyring med en kraftig elastik og plasker med de lange finner videre på sin undervandsjagt.

Ansigt til ansigt med gråsæl

Den 33-årige fritidsjæger har snorklet siden sin 7 års fødselsdag, fanget sine første fladfisk med håndspyd som 10-årig og fik sin første harpun som 14-årig.

Han kender fiskenes gemmesteder mellem sten og i sandbunden, som svampesamlere kender deres svampesteder i skoven. Og han nyder stilheden og naturoplevelserne, som verden under havet tilbyder.

Sådan kommer du i gang

  • Undervandsjagt kræver i bund og grund blot, at du kan svømme samt det basale udstyr.
  • En erfaren ledsager, der kan guide, er selvfølgelig en bonus. På grund af sikkerheden anbefales det altid af undervandsjage sammen med andre.
  • Hvis man kan holde varmen, kan man jage hele året, men for de fleste er sæsonen april-oktober. Mange fisk trækker også væk fra kysten om vinteren.
  • Talemåden at torsk er bedst i alle måneder med R, holder ikke – de er fedest og bedst i kødet om sommeren og efteråret.
  • Lige som anden form for lystfiskeri kræver undervandsjagt fisketegn. Kan købes på fisketegn.dk.
  • Læs mere om sporten på undervandsitetet.dk, og find lokale klubber på www.uvjagt.sportsdykning.dk.

- På Bornholm så jeg en gråsæl lige ind i øjnene på en meters afstand under en jagt. Den oplevelse får man ikke med flaskedykning, fordi larmen skræmmer sælerne. Det er også fascinerende at se en stime på 500 torsk svømme over bunden, fortæller han, inden han dykker igen. På grænsen mellem en tangskov, der gror på sten, og en sandbræmme afsøger han bunden for fladfisk på nært hold. Kun to vagtsomme, udstående øjne eller måske en vag silhuet afslører byttet begravet i sand.

Ud over fladfisk som skrubber, pighvar og rødspætter jager Johan torsk, multer og til tider en ørred. Mange undervandjægere går på jagt i mørke, men ifølge Johan er det kun ørred, man bedst fanger om natten. Resten jages lige så godt eller bedre om dagen. Mens fladfiskene ligger i skjul under sandet, kræver torsk og multer, at jægeren lægger sig stille nær bunden og venter på, at fiskene bliver nysgerrige nok til at komme nær.

- At se en dykker svarer for en torsk til, hvis der pludselig landede en ufo i din baghave. Måske bliver du bange, men på et eller andet tidspunkt går du hen og banker på, forklarer den erfarne dykker.

Mest bæredygtige fiskeri

Det gælder om at ramme den linje, der går mellem fiskens øje og hale, for der løber rygsøjlen, og fisken vil dø øjeblikkeligt. Rammer jægeren en stærk ørred i bugen, kan den vriste sig løs, og svømme skamskudt væk.

- Det er synd. Man skal have respekt for fiskene. De kan godt mærke smerte, siger Johan, der anbefaler, at nye jægere øver sig i at ramme plet; fx på en plastikflaske bundet til bunden, eller en plastikfisk, der kan købes særligt til formålet.

Bæredygtighed og respekt er nøgleord for en jæger som Johan, der kalder undervandsjagt den mest skånsomme form for fiskeri, fordi jægeren kan se sit bytte, inden han dræber det, og derfor kun tager netop de fisk, han har brug for.

Da han når tilbage til stranden denne eftermiddag, hiver han to skrubber og en mindre pose med hjertemuslinger og knivmuslinger i land. Ikke fordi han ikke kunne have høstet et større bytte, men fordi det svarer til et aftensmåltid.

- Jeg tager ikke mere, end jeg kan spise. Fisk skal ikke i fryseren, men spises friske, slår Johan fast, inden han fører sin kniv rundt i kanten af den første skrubbe og hjemmevant flår skindet af.

Foto: Camilla Hylleberg