- Vi er stærkt imod, at regeringen stort set skriver hensynet til natur og kystlandskaber helt ud, når det fremover skal afgøres, hvorvidt en kyststrækning skal sikres af hensyn til grundejeren. Desuden behøver der ikke længere være et egentligt behov, før der kystsikres og lodsejeren får større valgfrihed til hvilke materialer, der skal kystsikres med. Det siger vist sig selv, at det er galimatias, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Nyt kystudspil præsenteret

Regeringen har i dag præsenteret et nyt udspil til at styrke kyst- og klimasikringen. Forslaget indeholder en række forslag.

Der skal blandt andet udarbejdes et klimascenarie og klima-atlas. Der skal gennemføres en landsdækkende analyse, som skal hjælpe med at vurdere faren for oversvømmelser og erosion og et tidsloft for sagsbehandling. Det støtter Danmarks Naturfredningsforening.

Vurdering op til den enkelte

- Men vi kan under ingen omstændigheder bakke op om den del, der handler om, hvad der konkret skal kunne ske på stranden. At give slip på ordentlig planlægning og overlade det til den enkelte at vurdere, om der skal kystsikres, er alene politisk ansvarsfraskrivelse og sætter igen de frie kyster under pres. Værdien af kysterne og kystlandskabet er jo netop, at de ligger ubebyggede af boliger, hoteller eller andre anlæg, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Landbrugsjord kan også kystsikres

Fremover er det ikke alene sommerhuse og boliger i øvrigt, der skal kunne kystsikres. Også landbrugsjorder, haver, ubebyggede grunde - uanset om der er behov eller ej.

- Regeringen har brugt klimaforandringerne til at åbne op for en helt unødvendig hård kystsikring og en liberalisering af kystbeskyttelsen. Vi opfordrer til, at regeringen står ved sit ansvar, påtager sig ansvaret for vores fælles kyster og desuden sikrer en ordentlig planlægning, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.


Object reference not set to an instance of an object.

Kystsikring

Sandfordring er oppumpning af sand, som lægges helt op på strande, på havbunden foran stranden eller på revler længere ude. Metoden er at foretrække fordi, den er skånsom både visuelt og anlægs-mæssigt.

Høfder er faste konstruktioner, der går fra foden af kystskrænten og ud. De dæmper den langsgående sandtransport, men eroderer til gængæld på læsiden og flytter derfor erosionen længere ned af kysten.

Læs mere om de forskellige muligheder for kystsikring og DN's holdning her

Uddrag af forslag til Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse

Det foreslås, at bestemmelsen i kystbeskyttelsesloven om formålet med kystbeskyttelse konkret revideres på følgende punkter;

  1. For at sikre sammenhæng til klimatilpasning og oversvømmelsesloven justeres formålet med kystbeskyttelse til at reducere risikoen for skader som følge af oversvømmelser eller erosion.
  2. 25-års kriteriet udgår som et selvstændigt kriterium i forbindelse med afvejning af hensyn og vurderingen i den konkrete sag.
  3. Beskyttelsessubjektet udvides, så det fremover vil være muligt at kystbeskytte ubebyggede arealer. Det kunne f.eks. være landbrugsarealer og haver.
  4. Økonomiske hensyn om etablering af den mest omkostningseffektive løsning udgår for projekter, hvor en grundejer ønsker at beskytte sin egen ejendom. Hensynet er fortsat relevant for kommunale projekter efter lovens kap 1a, hvor grundejere kan pålægges at bidrage økonomisk til den fælles løsning.
  5. Der skal fortsat lægges vægt på kystbeskyttelsesmetodens tekniske og miljømæssige kvalitet, men hvor der er flere mulige løsninger, skal grundejeren have valgfrihed. Det er dog fortsat vigtigt, at en løsning ikke medfører en uønsket negativ påvirkning af nabostrækninger.
  6. Hensynene til kystlandskabets bevarelse og genopretning samt naturens frie udfoldelse udgår som selvstændige hensyn og kan indgå i relevant omfang under 5).

Læs lovforslaget her

Læs mere om DNs holdning her