Ved at vælge en liter øko-mælk i stedet for en liter ikke-økologisk mælk skåner du 200 liter grundvand for rester af sprøjtegift.

Det viser en udregning, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget på baggrund af tal fra Miljøstyrelsen.

Økologiske landmænd bruger ikke sprøjtegift og kunstgødning, så de forurener ikke grundvandet med kemiske giftstoffer.

I Danmark pumper vi grundvand op og bruger det direkte som drikkevand. Derfor er det særligt vigtigt at beskytte det imod sprøjtegifte.

Så meget grundvand bliver skånet for sprøjtegift

Tallene angiver den mængde grundvand, der i gennemsnit årligt dannes af regnvand under det landbrugsareal, som er nødvendigt for at producere den enkelte fødevare.

Animalske produkter skåner mest grundvand, fordi de økologiske dyr skal have økologisk foder.

  • 1 bøf på 250 gram = 750 liter grundvand
  • 1 liter mælk = 200 liter grundvand
  • 1 æg på 50 gram = 75 liter grundvand
  • 250 g grøntsager hver dag i en uge = 68 liter grundvand
  • 1 kg kartofler = 60 liter grundvand
  • 1 kg rødkål = 50 liter grundvand
  • 1 portion havregryn på 50 gram = 34 liter grundvand
  • 1 kg salat = 25 liter grundvand
  • 1 kg gulerødder = 20 liter grundvand

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening, på baggrund af tal fra Miljøstyrelsen.

alt
Rikke Lundsgaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 23 20 30 07