1. Kommunale indsatser med at fremme energirenovering i boliger, hos boligselskaber og hos virksomheder i form af konkret oplysning/facilitering/rådgivning og/eller økonomisk tilskud til energirenoveringer.

Se baggrundsnotat

Ansøgningsskema

2. Klimatilpasningsløsninger i byer: f.eks. grønne områder med regnvands-nedsivningsarealer og bassiner, vejbede, grønne tage og vægge. Klimatilpasning i det åbne land: f.eks. vådområder og skovrejsning.

Se baggrundsnotat

Ansøgningsskema

3. Grønne indkøb satte fokus på klima- og miljøbelastning ved produktion og forbrug. Kommunen skulle arbejde aktivt med grønne indkøb inden for de væsentligste områder af kommunens samlede indkøb.

Se baggrundsnotat

Ansøgningsskema

4. Økologisk arealdrift af egen og bortforpagtede arealer og indsats over for andre aktører i kommunen. Økologisk bespisning i kommunens egen virksomhed.

Se baggrundsnotat

Ansøgningsskema

5. Initiativet sigtede på at få danske kommuner til at frasælge deres investeringer i fossile selskaber. Desværre har nogle kommuner nemlig investeret millioner i kul-, olie- og gasselskaber – uden at være fuldt vidende om det. En del af fossilselskaberne modarbejder ved massiv lobbyisme den grønne omstilling, som kommuner arbejder hårdt for at fremme.

Se baggrundsnotat

6. Global Covenant of Mayors er verdens største samlede indsats for at måle og reducere udledningen af CO2 og klimatilpasse byerne. Initiativet blev lanceret under FN's klimatopmøde i 2015. Danmarks forbindelse til Global Covenant of Mayors er Realdania, der støtter en af partnerne bag aftalen, C40 Cities Climate Leadership Group.

Se baggrundsnotat

Krav til initiativerne

Der var følgende krav til initiativer, der skulle indgå som en del af Klimakommune Plus-konceptet:

  • De skulle være besluttet og sat i gang. Det var ikke nok at have en plan.
  • De skulle have en påvist klimaeffekt.
  • De skulle have volumen.
  • De skulle køre over flere år.
  • De skulle have politisk ophæng, f.eks. i kommunens klimaplan.
  • De skulle være drevet af kommunen, alene eller i partnerskab.
  • Tiltag, der indgik i kommunens CO2-opgørelse, kunne desuden ikke regnes med som Klimakommune Plus-initiativ.
  • Udløb et initiativ, der var godkendt som Plus-initiativ, skulle et andet stilles i stedet for at opretholde Plus-titlen.

Procedure

Klimakommunen skulle ansøge Danmarks Naturfredningsforening med beskrivelse af de konkrete initiativer.

Om initiativerne skulle følgende fremgå:

  • Formål
  • Forventet effekt
  • Hvilke aktører
  • Hvornår trådt i kraft
  • Hvor lang varighed
  • Hvornår afsluttes
  • Kontaktperson

Efter behandling og godkendelse af de indmeldte initiativer, skulle Plus-aftalen vedtages politisk i kommunen for sikre opmærksomhed og forankring.

Kommunens anerkendelse som Klimakommune Plus blev offentliggjort på klimakommuner.dk.