Hvad er et høslætlaug?

Et høslætlaug er en samling mennesker, der mødes for at lave frivillig naturpleje med le. Typisk mødes man på engen med leer og river.

Sammen slår deltagerne med le, river hø og stakker eller sætter i hæs – og i de fleste tilfælde slutter man arbejdet med en høstfest. Forud er der typisk arbejde med at klargøre redskaber og organisere arbejdet.

Når et høslætlaug først kommer i gang, er der ikke grænser for hvilke aktiviteter det kan føre til. Nogle arbejder f.eks. med selv at lave ledrag (skafter) i vintermånederne.

Efter svensk forbillede startede Danmarks ældste høslætlaug Strøgårdsvang Høslætlaug i 1999. Lauget har dannet skole for en række lignende laug rundt om i Danmark, og er også inspirationskilde til Danmarks Naturfredningsforenings initiativ for at fremme høslætlaug i Danmark.

Høslætlaug er en genoptagelse af en gammel tradition, der var ved at uddø. Kig efter på naturplejekortet, om der mon findes et høslætlaug tæt på dig, eller tag med os på lefestival for at lære mere.

Blomsterengen kræver slåning

Når man slår græs og urter med le og efterfølgende river høet sammen, gavner man artsrigdom og de mange urter, som har det svært i konkurrencen med græsser og brændenælder.

Ved at fjerne høet udpiner man arealet, hvilket også er med at til fremme artsrigdom og et rigt blomsterflor. I forhold til græsning er høslæt meget mere effektivt til udpining, hvilket er en vigtig del af blomsterengens pleje, da kreaturer tilbagefører næsten al biomasse som kokasser på engen.

Høengen som naturtype er ved at forsvinde i Danmark, fordi en gammel driftsform er gået i glemmebogen sammen med håndværket bag - det at slå med le.

Det er en skam, da det både er en sjov og motionerende aktivitet for hele familien. Samtidig er det en naturvenlig og skånsom metode at slå græs på - hvad enten det er på sommerhusgrunden eller som del af naturplejen på en fredet eng.

Udstyr

Leen består dels af selve lebladet, et skaft (ledraget), håndgreb (knage) og en lering til at fastgøre bladet til skaftet. Der findes både alpe-, overarms- og underarmsleer. Den traditionelle danske type er en underarmsle. Valg af letype er efter smag og behag og man må prøve sig lidt frem for at finde det som passer lige til den enkelte. Det vigtigste er, at leen passer brugeren og altid er skarp.

Opbevaring af redskaber bør også være overvejet, inden man står med 10 leer, 10 river og 5 høstativer. Måske har et laugsmedlem pladsen? måske kan den lokale naturskole hjælpe?

Ring til os eller spørg en anden kyndig om råd til pasning og pleje af leerne.

Læs mere om leer i temahæftet af Urt

Og endelig kan du læse artikel fra URT nr. 4/2009 om høslæt

Vil du starte et høslætlaug?

7 gode råd om organisering af et høslætlaug

  • Hvis I organiserer lauget som en arbejdsgruppe under DN, kan I få hjælp med en række ting f.eks. kurser, finansiering og vejledning. I kan også vælge, at lauget skal være helt selvstændigt uden yderligere kontakt til Danmarks Naturfredningsforening.
  • En kontaktliste er afgørende for at få et fungerende fællesskab. Det er fra denne man indkalder og kan sende informationer ud, det er herfra man kan samle en gruppe mennesker til at hjælpe med forberedelserne.
  • En oldermand er ildsjælen, som samler trådene og sikrer, at der bliver taget nødvendige initiativer. Oldermanden leder også arbejdets gang og sørger for instruktioner til deltagerne. Det er væsentligt, at oldermanden er organisator frem for en, som laver alt arbejdet selv. Ildsjæle, der laver alt selv, brænder op, og tager initiativet fra laugsmedlemmerne.
  • En planlægningsgruppe, der skal hjælpe oldermanden, kan være en god ide. Det aflaster oldermanden og letter for- og efterarbejdet til selve høslættet. I frivilligt arbejde vil der være forskel på den tid og de ressourcer deltagerne kan tilføre. Men det er vigtigt, at opgaverne ikke klistrer til en oldermand. F.eks. at sørge for frokost og festmåltid, bør være en opgave som uddelegeres.
  • Et lekursus er en god måde at starte et lav på. Det kræver nemlig øvelse at blive en mester med leen, men med lidt instruktion kan alle lære at slå med le, så det er en fornøjelse. Kommer man skævt i gang, bliver man alt for hurtigt træt og får en øm ryg og meget ”lange” arme.
  • Rutiner vil meget hurtigt opstå. Man kan med fordel fra starten indarbejde rutiner og traditioner. Eksempelvis kan man fra starten beslutte, at man slår hø på engen f.eks. første weekend i juli. Så kan næste års arrangement komme i kalenderen med det samme og længe før planlægningsgruppen indkalder lauget. Under arbejdet kan rutiner også være med til at sikre at det glider. F.eks. at alle med passende interval (og det er ofte) retter æggen på leen med en hvæssesten. At oldermand kalder til kaffepause og drikkepauser, inden deltagerne forlader engen osv.
  • Det er oplagt at afslutte arbejdet med en høstfest. Det sociale element er meget vigtigt i frivillig naturpleje – derfor skal man ikke glemme at fejre et godt stykke arbejde. Er festen god, kommer deltagerne igen år efter år.

Frivillige kan få støtte til lokale naturprojekter.

alt
Nick Leyssac
Organisationskonsulent
  • E-mailadresse
  • Mobil
    + 45 31 19 32 50
alt
Majken Sundahl
Naturvejleder