Mange af de produkter, som vi bruger i dagligdagen, indeholder plast. Plastik har mange gode egenskaber, da det både er et holdbart og let materiale.

Men plast har også en bagside: Det er oftest lavet af olie, og meget plast er produceret til kort tids brug.

Når det produceres og senere brændes af, bidrager det til klimaforandringerne. Den globale produktion af plast udleder i dag mere CO2 end den samlede globale luftfart.

Meget plast havner også i naturen og i havene, hvor det tager mange år at nedbryde.

Mens plasten ligger i naturen på land eller i vand, kan det være til stor skade for dyr, der kan komme til at spise det eller blive fanget i det.

I 2050 vil der være lige så meget plast i havet, som der er fisk, hvis vi fortsætter overforbruget.


Seks procent af verdens udvinding og produktion af olie går til at lave plast. Problemet er dog ikke plast som materiale, men måden vi bruger det på.

Det skyldes særligt, at meget af plasten ikke bliver genbrugt eller genanvendt. I stedet bliver det smidt direkte til forbrænding, hvor det går op i røg eller ender på en losseplads eller i naturen, hvor det skader hele økosystemet.

Fakta: Hvad er bioplast? ♻️

Måske er du stødt på produkter, der skriver, at de indeholder biobaseret plast, bionedbrydeligt plast eller komposterbart plast.

Men man skal ikke lade sig snyde af, at “bio” lyder som noget, der er grønt eller bæredygtigt.

Biobaseret plast er plast, hvor materialet helt eller delvist kommer fra biomasse som halm, sukkerrør eller bioaffald. Men det er ikke en god idé at optage yderligere landareal til at producere plast, da det kan bidrage til en monokultur, som skader natur og økosystemer. Biobaseret plast lavet af bioaffald er derfor bedre end at bruge nye plantematerialer.

Bionedbrydelig eller komposterbar plast er plast, hvor materialet helt eller delvist kan nedbrydes biologisk, da der er tilsat kemi til at fremskynde nedbrydningsprocessen. Men bionedbrydelig plast kan stadig indeholde fossile brændsler, og de nedbrydes altovervejende under meget særlige forhold på industrielle anlæg og altså ikke i naturen. Samtidig kan bionedbrydelig eller komposterbar plast ikke genanvendes med det øvrige plastaffald og skal derfor sorteres som restaffald, hvor det typisk havner på forbrændingen.

Derfor er løsningen i langt højere grad, at vi mindsker vores forbrug af plast - blandt andet gennem genbrugssystemer.

Læs mere om bioplast her.

Hvor skal vi starte med at gøre op med plast?

Vores første og største opgave på plast- og emballageområdet er at reducere produktionen. Vi skal kort og godt lukke for hanen, så der ikke hele tiden er brug for at bruge nye materialer.

I dag bliver rigtig meget plast og emballage designet, uden at det er indtænkt i designet, at produktet skal kunne holde længe, for derefter at kunne genbruges eller genanvendes. Produktet er med andre ord designet til hurtigt at ende som affald. Det er en fejl, der skal gøres op med.

Det er blandt andet det vi kender fra engangskoppen eller take-away boksen. Det er produkter, som bruges i få minutter, for derefter at havne i skraldespanden. Cirka 40 procent af den plast, der produceres, anvendes til emballager. 95 procent af værdien af emballagerne går tabt efter blot én forbrugscycklus.

Engangsemballage står for et helt unødvendigt og kæmpe ressourcespild, og samtidig ligger der alt for meget engangsemballage og flyder i naturen.

Cirka halvdelen af al menneskeskabt affald i verdenshavene er engangsplastemballage til to go fødevarer og drikkevarer.

Hvad mener Danmarks Naturfredningsforening?

I Danmarks Naturfredningsforening mener vi, at Danmark skal gå foran. Vi arbejder for et opgør med brug og smid væk-kulturen og en plast- og emballagepolitik, der først og fremmest mindsker forbruget.

Vi er ved at drukne i engangsemballage, men løsningerne er ligefor. Der bør blandet andet oprettes et nationalt retursystem for take-away emballage baseret på en genpåfyldelig emballageløsning. I Aarhus er de allerede i gang og mange virksomheder står klar med løsningerne.

I Frankrig skal alle større supermarkeder afsætte 20 procent af deres areal til løssalg og genpåfyldningsstationer af for eksempel tørvarer og husholdningsprodukter. Danmarks Naturfredningsforening arbejder for en lignende løsning herhjemme.

Også emballagen, der bruges i forbindelse med online handel, er oplagt at reducere.

Mange virksomheder har allerede udviklet løsninger på genbrugelige emballager til e-handel. Men for at komme af med engangsemballagen i hele Danmark kræver det politisk opbakning og vilje til at fremme retursystemerne på nationalt plan.

Hvad kan du selv gøre?

  • Meld dig ind i DN's frivilligafdeling i din kommune og vær med til lokalpolitisk interessevaretagelse. Du kan eksempelvis være med til at arbejde for, at kommunen serverer emballagefrit mad på plejehjem og i skoler. Ved at organisere os, kan vi komme meget længere. På DN's affaldskortlægning kan du se, om din kommune har gode initiativer eller mangler en hjælpende hånd.

  • Hjælp din arbejdsplads eller uddannelse til at tage ansvar for plast- og emballageforbruget. Dan en gruppe på din arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, som undersøger, hvor der er potentialer for at reducere plast og emballage. Præsenter jeres idéer for ledelsen.

  • Start eller indgå i et fællesskab, hvor I sammen lærer og inspirerer hinanden til klimavenlige livsstile. I kan blandt andet udfordre hinanden til altid at huske indkøbsnet hjemmefra, tage en kop til kaffe eller drikkeflaske med på farten eller kontakte jeres yndlingscafé og høre, om de er klar på at blive emballagefrie ved at indgå i genbrugsordninger.

  • Tal med din familie og venner om, hvad der gør, at I forbruger meget plastik og emballage. Hvad skal der til for at forbruget bliver mindre, og er der noget, I kan gøre, så I allerede minimerer jeres plast- og emballageforbrug i dag?