Problemet med egernet i den danske natur er todelt. Dels svinder bestanden af det oprindelige sorte egern ind, fordi de bliver blandet med røde egern, som kommer syd fra. Dels er egernet udsat i nogle områder.

Vi arbejder for at de sorte egern kan øge deres bestand og for at egern generelt får bedre levebetingelser i hele landet.

Det sorte egern

De sorte egern er de oprindelige danske egern. Genetisk ligner de sorte de røde egern, som kommer fra Norditalien og som er fulgt med træerne hertil efter den sidste istid.

I genetik-sprog kalder man de to forskellige egern for haplo-typer. Man kan sammenligne det med mennesker med blå og brune øjne. Da de sorte og røde egern er samme art, kan de parre sig.

Der er i hele landet lommer tilbage med sorte egern, men næsten alle steder er der også røde egern. Det eneste steder, hvor det sorte egern fortsat lever isoleret, er i skove ved Faaborg, og på Langeland, hvor vi har sat dem ud. På sigt vil de røde egern også nå skovene ved Faaborg.

Egernet har brug for en hånd

Egernet er ikke truet i Danmark, men kan lokalt have brug for en hånd. Det skyldes tre forhold:

1. Isolation: Egernet kan mangle lokalt, selvom et område er et fint potentielt levested. Det skyldes, at der er for langt til områder med egern, der kan indvandre til det egnede levested. Eneste løsning på det problem vil være etablering af flere levesteder i parker og skove eller spredningskorridorer i form af levende hegn.

2. Trafikdrab: Særligt i villakvarterer og omkring parker bliver mange dyr kørt ned. Den eneste måde at mindske dette problem på er ved at sætte farten ned. Så tag en snak om det i grundejerforeningen.

3. Boligmangel: Egern foretrækker gammel beplantning – her er der masser af føde og egnede steder at bygge en godt gemt rede. Men egernet kan også forekomme fåtalligt i områder, hvor der er føde, men dårlige muligheder for at placere reden, eksempelvis i villakvarterer og parker med få gamle, men mange yngre træer.

Her kan man måske hjælpe ved at opsætte redekasser. Sæt kassen så højt som muligt, nær stammen. Vi vil meget gerne høre dine erfaringer med egern-redekasser. Send en mail med dem til Bo Håkansson på boh@dn.dk.

Fakta om egern

Størrelse

Egernet er omkring 20 cm langt, hertil kommer halen på også omtrent 20 cm. Et udvokset egern kan variere meget i vægt fra omtrent 250 gram til knap et halvt kilo.

Levevis

Egernet lever i skove, parker og større villakvarterer med gammel, alsidig og tæt beplantning med en blanding af gamle løv- og nåletræer.

Egernet er generalist, hvilket vil sige, at den lever af et bredt spektrum af føde fra nåletræsfrø, bog og agern til dyrisk føde, som eksempelvis fugleunger.

Yngleforhold

Egernet bygger selv sin rede, men kan gå i større redekasser. Reden er omtrent på størrelse med en badebold og laves af grene. Parring finder sted i februar-marts, og efter en god måned fødes 3-6 unger.

Ved fødslen vejer ungerne halvdelen af et almindeligt brev, 10 gram. Ungerne dier i knap to måneder og spiser derefter det samme som voksne egern.

Ungerne bliver hos moderen, der er alene om at opfostre dem, i et stykke tid efter, at de er holdt op med at die. I juli-august kan næste kuld unger fødes.

Bevaringsstatus

Egernet er meget almindeligt i Danmark.

Hvad gør vi?

Skal man bevare bestanden af sorte egern, skal man forsøge at undgå, at de almindelige røde egern blander sig med de sorte.

Isolerede skove vil derfor være en løsning som potentielle, nye levesteder for en bestand af sort egern.

Danmarks Naturfredningsforening har sammen med Naturstyrelsen, Aarhus Universitet og Statens Naturhistoriske Museum har i nogle år kørt et projekt, hvor sorte egern indfanges på Sydfyn og udsættes på Langeland, hvor der indtil da ikke har været egern, men hvor levevilkårene er til stede.

Der er nu på Nordlangeland en lille bestand af sorte egern, som er begyndt at yngle.

Følg projektet