Skovmår

Skovmåren foretrækker gamle skove

Skovmåren findes over det meste af landet og primært i større og gamle skove. Her yngler den typisk i hule gamle træer.

Skovmåren er et nataktivt rovdyr og ses sjældent om dagen. Den er yderst adræt og kan ubesværet suse op og ned af træstammerne. Så kan den fange egern eller hvad der byder sig af gnavere, fugle og insekter. I hårde tider om vinteren kan den også være tvunget til at spise ådsler.

Når skovmåren har fanget fugle, bider den de større fjer af, i modsætning til rovfugle, som trækker fjerene ud.

Ellers ved man ikke meget om skovmårens levevis i Danmark. Typisk siger man, at den i modsætning til husmåren ikke så gerne opholder sig i eller nær bebyggelse eller i det åbne land. Omvendt ved man fra Sverige, hvor der ikke findes husmår, at skovmåren gerne opholder sig nær huse.

Skovmår yngler i foråret

Skovmåren parrer sig i juni-august. Efter parringen går det befrugtede æg i dvale. Selve fosterudviklingen begynder først i senvinteren og tager omkring en måned.

De tre til fem unger fødes typisk i april, hvor der begynder at være masser af mad igen. Denne form for ”timing” af fødslen til forårets føderigdom kaldes ”forsinket drægtighed”.

Ungerne opholder sig i reden et par måneder. Derefter er de under oplæring i yderligt nogle måneder, indtil de fra omkring september er helt uafhængige.

I sensommeren og efteråret spreder årets unger sig for selv at etablere et territorium. I den periode krydser dyrene derfor vejene, og mange dyr køres ned og dør.

Skovmåren er nataktiv og svær at spotte

Det er vanskeligt at opleve skovmåren i naturen, dels fordi den er nataktiv, dels fordi den er svær at få øje på.

Muligvis kan man dog få hjælp fra en uventet kant til at opsøge skovmår. Nyere erfaringer tyder på, at det farlige spektakel, som man lejlighedsvist kan høre fra råger i et skovområde, kan skyldes et skænderi mellem rågerne og en skovmår.

Der kan dog også være tale om f.eks. en natugle eller andre rovdyr – men der er set skovmår i centrum for et sådant rågespektakel.

Hvad gør Danmarks Naturfredningsforening?

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at forbedre den nationale overvågning af de små mårdyr. Man er nødt til at vide om bestandene er faldende, så man kan sætte ind med en målrettet indsats, hvis det er tilfældet.

På den danske rødliste har eksperter vurderet skovmåren som 'næsten truet'. Det betyder, at arten er tæt på at opfylde kriterierne for at være truet, hvilket betyder, at der høj risiko for, at den vil uddø i den danske natur.

Læs mere: Hvad er den danske rødliste?

Tidligere er der fundet meget store mængder af rottegift i små mårdyr. Grundlæggende aner man ikke, hvordan bestandene har det.

Sammen med forskere arbejder DN for at få sat konkrete projekter i gang.

Svært at holde styr på de små mårdyr

I Danmark har vi et ret godt kendskab til de store mårdyrs levevis, udbredelse og valg af levesteder. De store mårdyr omfatter bl.a. odder og grævling.

Sådan forholder det sig ikke med de små mårdyr – brud, lækat, ilder, skovmår og husmår. De er meget svære at observere og overvåge.

Vi mangler kendskab til deres udbredelse over landet, hvilke typer levesteder de foretrækker og deres sundhedstilstand.

Læs mere om truede arter