I Danmark har vi et ret godt kendskab til de store mårdyrs levevis, udbredelse og valg af levesteder. De store mårdyr omfatter blandt andet odder og grævling.

Sådan forholder det sig ikke med de små mårdyr – brud, lækat, ilder, skovmår og husmår. De er meget svære at observere og overvåge.

Vi mangler kendskab til deres udbredelse over landet, hvilke typer levesteder de foretrækker og
deres sundhedstilstand.

Projekt De Små Mårdyr

Vi har derfor sat et projekt i gang, som skal give os større viden om dyrene. Projektet består af to forskellige metoder til at indsamle data.

I den ene del af projektet sætter 70 frivillige ”fælder” op. Fælderne fanger ikke dyrene.

Dyrene løber blot igennem fælden og hen over en stempelpude, hvor det afsætter fodspor, som eksperterne kan artsbestemme.

I anden del af projektet samler vi mårdyr ind, som er blevet dræbt i trafikken. Indsamlingen omfatter både de små og store mårdyr.

Hvem er med i projektet

Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet (DCE), Aqua Ferskvandscenter i Silkeborg og Danmarks Naturfredningsforening, og gennemføres for midler tildelt af Miljøministeriet.

Foto: Kenneth Johansson

Fakta om skovmår

Størrelse

Skovmåren er på størrelse med en kat. Kroppen måler 50 cm og halen 20-25 cm. Hannen er større end hunnen og kan veje mere end 2 kg.

Skovmårens pels er mørkebrun. På halsen og brystet er pelsen gullig til æggegul. Den nære slægtning husmårs halsplet er næsten hvid.

Levevis

Skovmåren findes over det meste af landet og primært i større og gamle skove. Her yngler den typisk i hule gamle træer.

Skovmåren er et nataktivt rovdyr og ses sjældent om dagen. Den er yderst adræt og kan ubesværet suse op og ned af træstammerne og fange egern eller hvad der byder sig af gnavere, fugle og insekter. I hårde tider om vinteren kan den også være tvunget til at spise ådsler.

Når skovmåren har fanget fugle, bider den de større fjer af, i modsætning til rovfugle, som trækker fjerene ud.

Ellers ved man ikke meget om skovmårens levevis i Danmark – typisk siger man, at den i modsætning til husmåren ikke så gerne opholder sig i eller nær bebyggelse eller i det åbne land. Omvendt ved man fra Sverige, hvor der ikke findes husmår, at skovmåren gerne opholder sig nær huse.

Yngleforhold

Skovmåren parrer sig i juni-august. Efter parringen går det befrugtede æg i dvale. Selve fosterudviklingen begynder først i senvinteren og tager omkring en måned.

De 3-5 unger fødes typisk i april, hvor der begynder at være masser af mad igen. Denne form for ”timing” af fødslen til forårets føderigdom kaldes ”forsinket drægtighed”.

Ungerne opholder sig i reden et par måneder og er derefter under oplæring i yderligt nogle måneder, indtil de fra omkring september er helt uafhængige.

I sensommeren og efteråret spreder årets unger sig for selv at etablere et territorium. I den periode krydser dyrene derfor vejene, og mange dyr køres ned og dør.

Bevaringsstatus

Skovmåren er listet som sjælden på den danske rødliste over truede arter. Den er i modsætning til husmåren, der må jages og reguleres, totalfredet. Da de to arter imidlertid ligner hinanden til forveksling, er der desværre eksempler på, at skovmår er nedlagt ulovligt.

Oplev skovmåren

Det er vanskeligt at opleve skovmåren i naturen, dels fordi den er nataktiv, dels fordi den er svær at få øje på.

Muligvis kan man dog få hjælp fra en uventet kant til at opsøge skovmår. Nyere erfaringer tyder på, at det farlige spektakel, som man lejlighedsvist kan høre fra råger i et skovområde, kan skyldes et skænderi mellem rågerne og en skovmår.

Der kan dog også være tale om f.eks. en natugle eller andre rovdyr – men der er set skovmår i centrum for et sådant rågespektakel.

Hvad kan du gøre?

alt
Bo Håkansson
Seniorrådgiver naturpolitik og artsforvaltning
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 27 51 57

Hvis du finder et trafikdræbt mårdyr, må du meget gerne aflevere det til os.

Du kan aflevere det til os på et af Naturstyrelsens kontorer, hvor der er opstillet kasser til indsamlingen.

Husk at vedlægge en seddel

Når du afleverer dyret, er det meget vigtigt, at du vedlægger en seddel med dit navn
fundsted og dato.

Dyrene bliver undersøgt af Aarhus Universitet. Dine oplysninger om fundstedet vil indgå i opdateringen af vores viden om de enkelte arters udbredelse.

Hvis du har taget et foto af dyret, og er nysgerrig for at få det artsbestemt, kan du maile et foto til biolog Bo Håkansson på boh@dn.dk

Her kan aflevere trafikdræbte mårdyr

Jylland

Mosskovgård, Møldrupvej 26, 9520 Skørping

Vester Vandet, Søholtvej 6, 7700 Thisted

Vasevej , 8920 Randers NV

Fyn

Sollerupvej 24, Sollerup, 5600 Faaborg

Sjælland

Mantzhø, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sjælland

Gl. Savværk i Bidstrup, Vernersmindevej 5B, 4330 Hvalsø

Dyrehaven 6, 2930 Klampenborg

Fægyden 1, 3500 Værløse

Kalvebodvej 166, 2791 Dragør

Hannenovvej 22, 4800 Nykøbing F

Naturstyrelsen Nordsjælland, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted