Skifergas

Skifergas er en naturgas, som - ligesom kul og olie - udleder CO2, når den bliver brændt af. Den udvindes ved at bore rør tre kilometer ned i undergrunden til skifterlagene, hvorefter der pumpes store mængder af vand, sand og kemikalier ned for at få skiferen til at sprække, så skifergassen kan komme ud.

Men at bore efter skiftergas er lidt ligesom at spille russisk roulette med det lokale grundvand, fordi der er en stor risiko for, at det kan skabe flere revner i undergrunden, så naturgas og kemikalier fra udvindingsprocessen kan sive ned og forurene vores lokale drikkevand.

Skifergas er derfor en form for fossilt brændsel, som der ikke er behov for at udvikle.

CCS (Carbon Capture and Storage)

CCS er lagring af CO2 fra kraftværker i undergrunden. Når man lagrer CO2, betyder det, at man indfanger den CO2, som skabes i kraftværkernes røggasser, presser den sammen til væske og pumper den dybt ned i undergrunden.

Men CCS er kun en lappeløsning, fordi det ikke fjerner CO2’en, men simpelthen bare gemmer det væk. Desuden kræver lagring af CO2 samtidig enorme mængder af ekstra energi.

Det betyder, at hvis et kraftværk lagre C02 skal det bruge 25% procent af sin energi på at opfange, lagre og pumpe CO2’en ned i undergrunden.

Atomkraft

Atomkraft produceres ved hjælp af kernekraft og udleder - i modsætning til andre energiformer - næsten ingen CO2. I dag har vi ingen atomkraftanlæg i Danmark, og Danmarks Naturfredningsforening mener heller ikke, at vi skal have det, fordi de drives af uran, som er en ressource, der løber tør.

Atomkraft skaber derudover radioaktivt affald, som skal opbevares et sted. Der er derudover en kæmpe risiko for reaktorulykker, som i værste tilfælde kan forurene store områder, gøre dem ubeboelige og slå folk ihjel med strålesyge.


Hvad gør vi?

Vi arbejder for en mere bæredygtig energiforsyning.

Vi ønsker at fremme udviklingen af alternative energiformer og teknologier, der gør os uafhængige af forurenende brændstoffer.

Derfor arbejder vi for, at atomkraft, CCS og skifergas ikke bliver en del af den danske energiforsyning i fremtiden.

alt
Sine Beuse Fauerby
Energi- og miljøpolitisk seniorrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 51

Hvad kan du gøre?