Sådan bevarer du træer
Her har vi samlet gode råd til, hvordan kommuner, landmænd eller haveejere bevarer de gamle træer.Kommuner
Staten og kommunerne kan udarbejde strategier for at udpege og bevare store, gamle og særlige træer på deres arealer. Staten kan desuden skæve til andre lande, f.eks. Sverige, og starte et landsdækkende indsatsprogram for beskyttelsesværdige træer.
Kommunerne kan også indføre specifikke lokaltilpassede regler; som på Frederiksberg, hvor alle boliger skal have udsigt til et træ, og det kræver tilladelse at fælde træer ældre end 25 år.
Kommunale forvaltninger kan uddanne personalet i hensyn til gamle træer. Træer skal have vand og luftig jord for at trives og stammen skal beskyttes mod skader. Derfor bør parkering helt op til træerne forhindres, ligesom asfaltering, og kørsel helt tæt på træerne bør undgås. Samt naturligvis gravning i rodzonen. Det handler om planlægning, forvaltning og krav i tilladelser til byggeri.
Landmænd
Landmænd kan undgå at pløje og køre med tunge maskiner indenfor træernes rodzone. Det gælder både fritstående træer og levende hegn med værdifulde træer. Rodzonen er mindst lige så bred som kronen. Træerne har ganske vist de fleste rødder dybt ned i jorden, men finrødderne breder sig ud tæt ved overfladen og træet kan ikke lide at blive ”trampet på tæerne”.
Haveejere
Haveejere kan sørge for at træer, der kan blive store og gamle plantes, hvor der er god plads til dem. Beslutninger om at fælde træer på grund af skygge eller nedfaldende blade/nåle bør overvejes grundigt.
Træet er måske med til at skabe karakter for hele kvarteret. I mange tilfælde kan problemet klares med en beskæring af træet. Beskårede træer kan ofte blive meget gamle og kan være vært for mange truede og spændende organismer.
Skovejere
Skovejere til ældre skove har ofte skånet gamle og markante træer i forbindelse med foryngelse af skoven. De står så tilbage i skovbryn, ved vejkryds eller inde i bevoksninger af yngre træer.
Skovejerne kan gavne disse træer ved at rydde opvækst omkring dem, så de får lys og vand. Især egetræer er følsomme overfor at gro til i gran eller bøg. Skovejere kan udvælge et antal træer, som skal have lov at blive så gamle som mulige og derefter stå og ligge til naturligt henfald.
Plant næste generations kæmper
Plant nye træer, der kan tage over efter gamle kæmper. Det er vigtigt at udvælge de træer, som kan blive næste generations trækæmper. De træer kan så tage over efter de gamle.
Ideelt set skal de sjældne arter, som knytter sig til gamle træer, kunne flytte over i en ny egnet bolig, når tiden er ude for det første træ som egnet livsmiljø.
Det kan også handle om rent æstetisk at undgå tomheden efter et stort træ. En del alléer kan f.eks. fornys gradvist ved at plante unge træer ind imellem de gamle. Sådan har de f.eks. gjort i Kongens Have i København.
Er træet beskyttet?
De fleste træer er ikke beskyttede. De kan frit fældes uden hensyn til natur- og kulturværdier. Der er dog enkelte undtagelser:
Fredede træer
Tinglysning
Særlige kommunale regler
Beskyttelse af redetræer
Almindelig skovdrift med fældning af træer og plantning eller såning af nye træer er tilladt. Ydre skovbryn af løvtræer og buske skal bevares. Det samme gælder udpegede bevaringsværdige egekrat.
Men de enkelte træer i skovene er altså ikke beskyttede. Alléer og levende hegn er ikke beskyttede, med mindre de indgår i en fredning.
Fredede træer
At indlede en fredningssag er i dag den eneste mulighed for en formel beskyttelse af et træ. Her er tre eksempler.
Egetræ på Skovgårdsskolen, Gentofte
Egetræet, der er 200-300 år gammelt, var truet af en udbygning af Skovgårdsskolen.
Kommunen ønskede i 2007 at fælde træet, der stod i vejen for en sportshal på skolen. Men kommunen havde i 2005 i et kort over kommunen skrevet, at træet var bevaringsværdigt.
Derfor rejste DN Gentofte en fredningssag på træet og fik det fredet i 2009.
GPS-koordinater
N 55º 45.975' 012º 34.222'
Snoegen, Kongeegen og Storkeegen
De fleste besøger nok Jægerspris Nordskov for de at se tre berømte ege – Snoegen, Kongeegen og Storkeegen. Her er det muligt at se nogle af de ældste egetræer i Danmark. Storkeegen er aldersbestemt til at være født i 1167, mens Kongeegen regnes for at være mellem 1400 og 2000 år gammel.
Træerne har overlevet så længe er dels at de står i mosejord og dels er lidt forkrøblet, så de ikke egnede sig til flådens brug af træ til orlogsskibe.
I dag er træerne stadig imponerende i omkreds med ca. 10 m, mens de ikke i samme grad kan imponere i højden – hertil er træerne blevet oldinge, hvor grenene skal støttes med stolper for ikke at falde af og det meste af stammen er væk og blevet hul.
Danmarks Naturfredningsforening fik dele af Jægerspris Nordskov fredet i 1988.
GPS-koordinater:
Kongeegen N 55o 54.621’ E 11o 59.356’
Snoegen N 55o 54.270 E 12o 00.006
Storkeegen N 55o 54.678 E 11o 58.900
Bangsbofyr, Læsø
På Læsø står den sidste af de oprindelige danske skovfyr. Igennem middelalderen blev store dele af de danske skove afskovet dels fordi jorden blev opdyrket, dels fordi træet blev brugt som brænde. Og man tænkte ikke på at genplante skoven.
Resultatet var at store områder lå øde og var meget udsat for sandstorme og uanvendelige til landbrug. En af de typer træer, der blev udryddet i Danmark, var skovfyren, som var anvendelig til mange ting.
På nordspidsen af Læsø fandt en mand, Poul Winther, seks små skovfyr i slutningen af 1700-tallet. Han gravede dem op og tog dem med hjem i sin have, hvor to af dem overlevede. Og nu er der ét tilbage! Det blev fredet i 1930.
Træet står på privat grund på Bangbogårde, Bangsbogårdvejen, ca. 100 m nord for T-krydset med Lille Strandgårdsvej. Prøv at spørge om du må kramme det.
GPS-koordinater
N 57o 16.506’ E 11o 03.595’