Den 22. august hopper vi i havet

Vores elskede havnatur er under voldsomt pres. Det trues af forurening, skadeligt fiskeri, havbrug og råstofindvinding. Og vi vil ikke bade i en algesuppe, gå ture langs en død fjord eller fiske, hvor der ingen fisk kan leve.

Politikerne har i årevis valgt at kigge den anden vej. Derfor er det på høje tid, at vi viser dem, hvor højt vi elsker havet og at vi kræver havet bedre beskyttet!

Vær med til at vise, at du ikke tager et rent hav for givet - hop i havet med os den 22. august!


Oplev mere af Danmarks natur

Vi guider dig ud i den danske sommernatur. Find de smukkeste kyster, mest eventyrlige skove, de blødeste bakker, og se guides til, hvad du kan lave derude.

Giv en hånd til bierne og sommerfuglene

Vi kæmper for biodiversiteten og flere bier og sommerfugle. Du kan være med til at gøre en forskel ved at slippe din egen have fri og tiltrække flere smukke insekter. Tilmelder du din have, forpligter du dig til at slippe mindst 20 procent af haven fri. Du får gratis vejledning og en flot sticker til postkassen.

Hver kvadratmeter og naturelement i haven tæller, når vi slipper haverne fri i Danmark. Sammen hjælper vi de pressede insekter!


Vær med til at beskytte naturen i Danmark