15. december 2019 12:00
8660 Skanderborg, Klostermøllevej 48
Partering og tilberedning af et rådyr, nissesafari og byggeri af fuglekasser er blandt tilbuddene, når Natur & Ungdom sammen med Danmarks Naturfredningsforening og BlivNaturligvis inviterer til juleåbent hus på Klostermølle ved Mossø søndag den 15. december kl. 12-16.

15. december 2019 12:00 - 16:00

Ved du, hvordan kødet fra et rådyr smager?
Er svaret nej, kan du finde ud af det, når John fra Jægerforbundet forlægger et rådyr – og andet vildt som harer og ænder – søndag den 15. december på Klostermølle ved Mossø, hvor Natur & Ungdom inviterer til juleåbent hus kl. 12 til 16.

I det tidsrum vil man blandt andet kunne lave juledekorationer og julepynt, snitte julegaver, træ- og gevirsmykker og meget andet i kreative værksteder.

For de eventyrlystne er der nissesafari og historiefortællinger om nissernes liv og virke i skovene omkring Klostermølle.

Der vil være fugletur ved Mossø, hvor man kan se på de mange svømmefugle i søen og småfuglene i krattet, og hvem ved; måske kommer også havørnen?

Sammen med folk fra Danmarks Naturfredningsforening får man chancen for at lave fodrekugler og fuglekasser til de overvintrende fugle.

Bliver det for koldt ude, kan man gå ind i den hyggelige julestue, hvor der er mulighed for at købe en portion æbleskiver med drikkelse.

DN Horsens
  • Tilmelding ikke nødvendig