5. maj 2019 13:00
P-plads allernederst på Knudhulevej, v. hundeskoven 8680 Ry
I disse år er der fokus på bynære skove. I år går Løvspringsturen til Siim Skov umiddelbart øst for Ry. Skoven vokser på stejle, nordvendte skråninger og skarpe smeltevandsdale med meget vekslende natur og flotte udsigter fra ca. 80 moh mod nord over Knudådalen. Tag børnene og kaffen med.

5. maj 2019 13:00 - 16:00

Bynære skove giver mulighed for, at folk let og hurtigt kan komme ud og følge med i naturens gang. Løbe- og cykel-/mtb-turen i skoven med stejle bakker og fuglefløjt er nok for de fleste mere interessant end ”lige ud af landevejen”. Siim Skov har for nylig givet rum til et hidsigt mtb-spor.
På denne tur skal vi ud og opleve det tidspunkt på foråret, hvor en stor del af træerne springer ud. Nogle træer blomstrer før løvspring, andre gør det omvendte. Træernes konkurrence om lyset udkæmpes med forskellige strategier, tidligt løvspring øger risikoen for frostskader. Men der skal også kæmpes mod bladædende insekter og om at opsuge gødningsstoffer på den mest effektive måde.
Udsigten fra Siim Skovs højeste punkter præsenterer mod nord Knudådalen i al sin magt og vælde. Her er spor af landskabsdannelse fra tundratid, istid og før-istid.
Selvfølgelig bliver det stille vejr og solskin til kaffepausen. Husk at tage børnene med.
Turleder: Otto Andersen (6150 1380, karot.andersen@gmail.com)

DN Skanderborg
  • Tilmelding ikke nødvendig