22. august 2020 10:00
Turen afgår fra P-pladsen i den nordlige ende af Grydebjerg Skov, umiddelbart syd for Parnasvej 2, 4180 Sorø
DN Sorø indbyder til en naturvandring i Grydebjerg Skov, vest for Sorø By.
Turen gennem Grydebjerg skov er den årlige fejring af de 11 ”spor i landskabet”, som DN Sorø tilser i Sorø Kommune. Det er vandrestier, der giver alle interesserede mulighed for at opleve variationen i den danske natur.

22. august 2020 10:00 - 13:00

Grydebjerg Skov ligger vest for Sorø Bymidte og umiddelbart vest for Smalsøen (Sorø Sø).

Turen, der er på ca. 5 km, vil følge det autoriserede spor gennem skoven. Vi kommer forbi en lille bæk med en stenkiste fra 1800 tallet, går langs med vestsiden af Sorø Sø inden vi går ind i Grydebjerg Skov. Vi kommer forbi den smukke eng. det gamle stendige fra 1700 tallet, op på bakken, som har give skoven navn (Grydebjerg = Grusbakken) og endelig under de smukke gamle bøgetræer inden vi returnerer til udgangspunktet.
Grydebjerg mose er et gammelt dødishul og på turen møder vi mange forskelige træer, såsom cypres, normannsgran, douglasgran, bøg, eg, lærk og kirsebær.

Alle er velkomne og tilmelding til arrangementet er ikke nødvendig. Påklædning efter vejret, medbring evt. lidt at drikke undervejs.

Sporfolderen kan ses her:
https://soroe.dn.dk/departments-media/21020/grydebjergskov.pdf

DN Sorø
  • Tilmelding ikke nødvendig