26. juli 2020 10:00
Vi mødes for enden af Skærbyvej - ved den lille handicap-parkeringsplads. Biler kan parkeres lidt længe inde på den store P-plads øst for vejen.
En formiddag om stranden og klitternes mangfoldighed - især for børn.
Vi kigger bl.a. på opskyllet på stranden, laver tangbilleder og besøger den hvide, den grønne og den grå klit.

26. juli 2020 10:00 - 12:00

Vi har planer om tre poster, som man besøger i mindre grupper:
Vi undersøger opskyllet på stranden for at se, hvor mange forskellige dyr og planter vi kan finde: Forskellige slags tang, muslingeskaller og snegleskaller, døde krabber og søstjerner m.m. Vi snakker lidt om hvordan de forskellige dyr og planter lever – og laver måske en lille samling.
Man kan også prøve at lave ’algebilleder’ ved at trække lidt af de tynde/fine tangplanter, som man finde i vandkanten, op på et stykke akvarelpapir og lade papiret tørre. De fleste af tangplanterne vil helt af sig selv klæbe fast til papiret og der kan laves de fineste kunstværker.
Den tredje mulighed bliver tur op i klitterne, hvor vi snakker om planter og dyr i de forskellige dele af klitterne: om den hvide, den grønne og den grå klit…

DN Odsherred
  • Tilmelding ikke nødvendig