13. september 2020 10:00
4700 Næstved, Rådmandshaven 20
Aktivitetsområde: Bag testteltet i Rådmandshaven.
Tag familien med ud i naturen på Naturens Dag i Rådmandshaven.
Naturens Dag afholdes sammen med Natur & Ungdom Sydsjælland og Jægerforbundet som inviterer dig og din familie til at gå på opdagelse og bevæge jer rundt i naturen.

13. september 2020 10:00 - 16:00

Temaet for Naturens Dag er ”Vild i naturen”. Vores natur er vild – og vildt sej. Bliv vildt begejstret over svampe, dyr, landskaber og planter og alt det man kan lave herude. Gør naturen mere vild, brug den vildt meget og få vild lyst til at komme tilbage igen.


Der vil være mulighed for at fiske efter smådyr i Susåen, fange kriblekrabledyr og lave insektvæddeløb, spille naturbanko, se and og fasan, både helt tæt på og indeni, smagsprøver på vildtet, pandekager over bål og opleve en sweisshund (der opsporer trafikramt vildt). Ud over oplevelserne er det muligt at høre mere om foreningernes aktiviteter og tilbud.

Naturen er noget, vi har tilfælles og som binder os sammen. På Naturens Dag vil vi gerne vise jer, hvor mange muligheder der er i naturen omkring os, og med årets tema sætter vi fokus på, at der er vildt mange muligheder i naturen, hvad enten det er i skoven, ved havet eller i baghaven. Så tag børnene i hånden, og kom ud på Naturens Dag.

DN Næstved
  • Tilmelding ikke nødvendig