4. oktober 2020 13:30
Kør ind ad grusvejen umiddelbart syd for ejendommen Thorupvej 37, 9670 Løgstør og fortsæt 850 meter. Der kommer en P-plads (mark) på højre hånd.
Strandengen ved Aggersborg Foto: Sten Søndergaard
DN, Limfjordsrådet og Limfjordsmuseet inviterer på vandring langs strandengene ved Aggersborg. På turen oplever vi strandengenes spændende natur- og kulturlandskab. Undervejs byder Limfjordsmuseet på maritime forfriskninger med råvarer fra Limfjorden.

4. oktober 2020 13:30 - 16:30

Der fortælles om de kulturhistoriske aktiviteter ved strandengene, deres særlige planteliv og Limfjordsrådets projekt om reetablering af strandengsområder ved Limfjordens kyst.

Turens længde 4-5 km
Husk praktisk påklædning og fodtøj.
Ikke kørestolsegnet.

DN Vesthimmerland
  • Tilmelding

    Senest 28. september pr. mail til dn@bystrupgaard.dk med navn og antal deltagere. Vi følger myndighedernes Corona-regler og -anvisninger. Der kan derfor være begrænset deltagerantal og andre restriktioner.