31. januar 2021 13:00
P-plads (P2), Himmelbjergvej ca. 300 m FØR Hotel Himmelbjerget
COVID19-AFLYST! Landskabet omkring Himmelbjerget opleves bedst om vinteren. Man kan se langt i bøgeskoven efter løvfald. Turen kan byde på de allerførste forårstegn og den kan i snetæppet bringe oplevelser og spor af dyrenes vinterliv. Husk passende vintertøj – og børnene! – og kaffe/te til pausen.

31. januar 2021 13:00 - 16:00

OBS: Se HER medio januar for evt. corona-deltagerbegrænsning. Udsigterne er blandt de flotteste i Danmark. Højdeforskellen mellem Julsø og bakkerne syd for søen på ca. 130 m giver mulighed for storslåede udsigter. Det gælder selvfølgelig også om vinteren. Landskabet bliver tydeligere for den besøgende, fordi løvtræerne står bladløse i deres vinterdvale. Vi får et bedre indtryk af, hvor meget indskårne dale og stejle skråninger dominerede, før tilplantningen for ca. 150 år siden. Afhængig af vintervejret ved kyndelmisse giver turen mulighed for at se de allerførste forårstegn. Eller vi kan i det frosne, snedækkede landskab se spor efter dyrenes færden i sneen. Ruten på turen er en rundtur udenom selve Himmelbjerget. Det berømte bjergs omgivelser fortjener nærmere bekendtskab. Det anbefales kraftigt, at deltagerne tilpasser påklædning og fodtøj til årstiden. Tjek vejrudsigten! Nogen stejle stier. Tag endelig børnene med – og kaffe/te-pause finder vi forhåbentlig et læ til.

DN Skanderborg