22. august 2021 10:00
Vi mødes på stranden i Christiansminde.
Den 22. august 2021 kl. 10 hopper vi i havet fra Christiansminde Strand.
Vi gør det for at vise, at vi elsker havet -
og vi gør det med krav om, at politikerne beskytter havet NU! At hoppe skal måske ikke tages så bogstaveligt - man kan markere det ved at dyppe en finger eller blot ved at være der.

22. august 2021 10:00 - 12:00

Vi danskere er vilde med havet. Næst efter skoven er det vores foretrukne natur. Vi elsker at svømme, sejle og fiske i eller blot være ved havet. Vi elsker at gå tur ved havet, at surfe, dykke, samle sten, kigge på fugle og fisk - og finde ro i havets mangfoldighed og stilhed.
MEN vi vil ikke lade havet være modtager af spildevand, gå tur langs en affaldsplads, dykke i algesuppe eller fiske, hvor der ingen fisk er.
Havet er under voldsomt pres af bl.a. forurening, klimaforandringer, affald, fiskeri, havbrug og råstofindvinding. Mange politikere har i årevis valgt at kigge den anden vej, og det er på høje tid, at vi gør noget ved det.
Før det er for sent.
Derfor hopper vi d. 22. august i havet for havets skyld.

Der tages forbehold for at arrangementet med kort varsel kan blive aflyst, som følge af den aktuelle pandemi.

Kontaktperson er DN Svendborgs formand, René Lund Chetronoch,
mail: rlc.dn.svendborg@gmail.com
mobil: 27 11 05 44

DN Svendborg
  • Tilmelding ikke nødvendig