28. marts 2021 13:00
P-pladsen ved Yding Skovhøj, Skovhøjvej postnummer 8660
Anemonetæppe i bøgeskov
Tag med på en tidlig forårstur i Yding Skov på nordsiden af Danmarks største bakke. Vi skal på udkig efter de første forårsbebudere i skovbundsfloraen, blå, hvid og gul anemone. Der vil også være meget andet at se på. Husk fodtøj der tåler mudder! Uegnet for barnevogne. Tag kaffen med til en pause.

28. marts 2021 13:00 - 16:00

Tag med ud for at møde det tidlige forår i Yding Skov på nordsiden af Danmarks største bakke. Vi skal på udkig efter de første forårsbebudere i skovbunden, blå, hvid og gul anemone, samt de andre medlemmer af skovbundsfloraen. Disse planter blomstrer normalt i en bestemt rækkefølge, der bestemmes af daglængden og temperaturen. For skovens forårsblomster gælder det om at udnytte lyset, før træerne springer ud og dæmper det kraftigt. Få fortællingen om det intime samspil mellem anemoner, svampe og bøg og eg. Der vil også være meget andet at se på og lytte til. Fuglene forbereder ynglesæsonen - lokker hunnerne til og forsvarer territoriet. Heldigvis er det værd at høre på!
Husk fodtøj der tåler mudder og vådt græs. Turen er velegnet for børn - hvis de lader cykel, klap og barnevogne blive hjemme! Husk kaffen til pausen undervejs.

DN Skanderborg
  • Tilmelding

    På grund coronasituationen er tilmelding nødvendig. Oplys venligst navn, telefonnr. og mailadresse på alle du tilmelder. Tilmelding på mail: hb.yding@gmail.com eller telefon :757824554