15. april 2021 19:00
9460 Brovst, Damengvej 2
Foto: Michael Stoltze
Højt smittetryk og forsamlingsrestriktioner gjorde, at DN Jammerbugt var nødt til at udsætte årsmødet i november. I stedet håber vi at årsmødet kan afholdes i foråret 2021, med et spændende foredrag om hvordan haver kan blive gode levesteder for sommerfugle, af biolog Michael Stoltze.

15. april 2021 19:00 - 22:00

Michael vil berige os med sin viden og fortælling om hvordan man tiltrækker sommerfugle i haven. Sommerfuglene er nemlig i alvorlig krise og har brug for bedre levesteder både i haver og den vildere natur. Interessen for den vilde natur starter tit i haver, og her er sommerfugle ideelle. Med deres skønhed og liv fra æg til flagrende insekt, som man kan følge i haver, betager de mennesker.
Og for flere og flere åbner de døren til naturen og til vores forståelse af, hvor alting hænger sammen. På den baggrund fortæller Michael Stoltze om sommerfugle, natur og naturpolitik i Danmark. Fra den lille glæde over blåfuglen i haven til de store muligheder og ønsker i dansk naturbeskyttelse.

I pausen mellem foredraget og årsmøde, byder DN på en let forplejning. Årsmøde ifølge vedtægterne, herunder bl.a. bestyrelsens beretning for årets gang i DN Jammerbugt samt valg til bestyrelsen.

Damengvej 2, Brovst 9460

DN Jammerbugt
  • Tilmelding

    Tilmelding til Årsmødet er påkrævet via hjemmesiden grundet situationen om Covid-19. Tilmeld dig på jammerbugt@dn.dk