29. april 2021 18:00
Mødested: Artillerimagasinet på Voldgaden (Parkering hvor Rødovre Parkvej støder op til Vestvolden, herfra ca. 3 minutters gang mod syd ad voldgaden).
Fæstningskanalen Foto: null
Kom med på en lille gåtur på den 100 år gamle Vestvold med en guide, der fortæller om volden og dens historie samt dyre- og plantelivet. Efter turen serveres der gratis varme økologiske hveder fra en ”gullaschkanon”. Børn er meget velkomne og vil elske turen i kasematterne. Husk lommelygte.

29. april 2021 18:00 - 20:00

Du inviteres på en vandretur af en lille times varighed på den over 100 år gamle Vestvold med en guide, der fortæller om volden og dens historie samt om dyre- og plantelivet.

Vi besøger bl.a. Artillerimagasinet, Hvissinge Batteri, dobbelt kaponiere nr. XII og andre af de renoverede bygninger, som er åbne for adgang denne særlige aften. Husk gerne en lommelygte til turen i kasematterne.
I det gamle København var det en tradition, at borgerne St. Bededags Aften gik en tur på Østervold inden de skulle hjem og spise varme hveder. Igen i år genopliver vi denne tradition i Rødovre med en vandretur på Vestvolden.

Efter turen serveres der gratis varme økologiske hveder, som er varmede på en såkaldt ”gullaschkanon” (dvs. et militært feltkøkken). Børn er meget velkomne og vil elske turen i kasematterne.

Arrangeret i samarbejde med Agenda 21 Gruppen i Rødovre og Oplevelsescenter Vestvolden.

DN Rødovre
  • Tilmelding ikke nødvendig