2. maj 2021 10:00
Mødested: Nebbegårds Alle, på broen over Usserød Å. Parker eventuelt ved krydset lige før broen.
Natuglens unger - se lidt oppustede ud. Foto: Lars Fleicher
Natuglen er tidligt ude og den har fundet sin yngleplads i Ellemosen ligesom den har gjort i flere år.

2. maj 2021 10:00 - 12:30

Netop nu er der ugler i mosen. Foråret er så småt ved at indfinde sig. Dyr og fugle har travlt med at finde mager og boliger. Natuglen er tidligt ude og den har fundet sin yngleplads i Ellemosen ligesom den har gjort i flere år. Den kan lide stedet og sidste år fik den 6 unger på vingerne så nu prøver den igen i år.

På en travetur i jævnt tempo vil vi besøge mosen og se om uglerne er hjemme og ellers lytte til hele koret af fugle der bor i mosen. På gangbroen gennem Elleskoven er der gode muligheder for at studere alle disse forårsbebudere. Den videre tur går op til Sjælsølund hvor vi skal opleve mange andre forårstegn inden vi vender tilbage til startstedet.

Vi har kikkerter til udlån.

DN Hørsholm
  • Tilmelding

    Grundet Corona-restriktioner er tilmelding nødvendigt. Send en mail til: bomadsen@c.dk og oplys antal deltagere.