30. november 2021 19:00
8300 Odder, Kirkesti 3
Mødet holdes i Kirkecentret, Kirkesti 3, 8300 Odder
Anne Erland Eskildsen
Vi holder årsmøde tirsdag 30. november. Mødet holdes i Kirkecentret i Odder, og inden det formelle møde og årsberetningen får vi besøg af biolog og ph.d. Anne Erland Eskildsen, som bor på Blæsbjerg uden for Odder. Alle er velkomne til at komme og møde hende.

30. november 2021 19:00 - 22:00

Mød biolog Anne Erland Eskildsen - og bliv klogere på biodiversitet
Anne Erland Eskildsen er biolog med en omfattende viden om biodiversitet. Den bruger hun dagligt i sit arbejde hos Seges, hvor hun rådgiver landmænd, der ønsker mere biodiversitet på deres bedrift, men hun arbejder også selv med aktiv naturpleje på et kommunalt areal nær hendes bolig på Ballevej uden for Odder. Her er et græsningsprojekt med til at gøre floraen mere mangfoldig og spændende.
Også sin egen have har hun omlagt, og på mødet vil hun fortælle om, hvilke virkemidler man kan bruge til at højne biodiversiteten, hvad enten man ejer et helt landbrug eller en villahave.
Anne Erland Eskildsen er desuden medforfatter til bogen “Landmanden som naturforvalter”, som SEGES udgav sidste år.
Mødet med Anne Erland Eskildsen er åbent for alle. Efter det har vi et mindre traktement, inden vi går over til det formelle årsmøde, som kun er for medlemmer.
(Bemærk, at mødet er flyttet fra Centralhotellet til Kirkecentret)

Kirkesti 3, Odder 8300

DN Odder
  • Tilmelding ikke nødvendig