8. april 2019 18:30
9560 Hadsund, Thygeslundvej 60
Vi mødes på gårdspladsen, Thygeslundvej 60, 9560 Hadsund
Kom med når vi går en dejlig aftentur på jagt efter de smukke forårsbudbringere, anemonerne, i skoven omkring Thygeslund sammen med skovejer Morten Høegh-Guldberg.

8. april 2019 18:30 - 20:00

Morten Høegh-Guldberg starter med at fortælle lidt om stedets historie (fra 1847) og skovdriften.

Langs Mariager Fjord er der flere steder tæt på kystskrænterne blå anemoner. I skoven ved Thygeslund findes de også. Vi finder blomstrende blå anemoner (Hepatica nobilis). Artsnavnet nobilis fører os videre til skovens mange træer bl.a. nobilis. Og på en 2-3 km travetur på og udenfor stier vil vi også se karpaterbøge-, ege-, og kirsebærtræer samt douglasgran.

Midtvårens blomsterflor i skovbunden domineres af hvid anemone, og vi skal nok finde mange andre - måske også gul anemone på frodig muldbund.

Husk: Beklædning og fodtøj efter vejrliget. Husk evt. kikkert!

Turledere : Skovejer Morten Høegh-Guldberg & Svend Grønkjær Madsen - for yderligere oplysninger kontakt sidstnævnte på sgm@dn-mariagerfjord.dk

DN Mariagerfjord
  • Tilmelding ikke nødvendig