11. oktober 2021 19:00
9000 Aalborg, Borgmester Jørgensens Vej 11
Borgmester Jørgensens Vej 11 9000 Aalborg Golfhuset
”Hvis en Kongeørn gik til øjenlæge, ville en kollega formodentlig gnide sine øjne en ekstra gang: Visus 10.0 uden glas! Og ude på jagtmarkerne vil ørnen i 300 meters højde kunne få øje på en hare på fem kilometers afstand.

11. oktober 2021 19:00 - 21:00

Men ikke blot er rovfugle synsmæssigt mennesket langt overlegne. Synssansen er yderligt raffineret i fuglenes verden, hvor uglerne bogstavelig talt kan se i totalt mørke, og hvor evnen til at se ultraviolet lys er veludviklet hos både Blåmejse og Tårnfalken.
Sågar jordens magnetfelter synes fuglene at kunne ”se” og navigere efter på deres træk”
Ovenstående er citeret fra en artikel af denne aftens foredragsholder, øjenlæge, professor emeritus og ornitolog Kim Frost, bragt i ”Oftalmolog” – et tidsskrift for øjenlæger.
Kom og hør det spændende foredrag om fuglenes syn.
Foredraget er arrangeret af DN/DOF Nordjylland.

DN Aalborg
  • Tilmelding ikke nødvendig