23. april 2022 09:30
3400 Hillerød, Ravnsbjergvej 18
p-plads ved Nejede Vesterskov med afkørsel og p-skilt fra Ravnsbjergvej.
Veterantræer i Nejede Vesterskov Foto: Jørgen Nielsen
DN-Hillerød inviterer til forårsvandretur til Nejede Vesterskov og omegn. Et meget spændende område med varierede og kuperede skovarealer, som nabo til en af engsøerne og til åbne fredede områder ned mod Pøleåen.

23. april 2022 09:30 - 12:30

Vi har allieret os med biolog Thomas Beck, som vil gøre os klogere på det aktive fugleliv, som vi vil kunne opleve under turen. Havørnen har rede i skoven.
Fra p-pladsen følger vi skovstien ned mod engsøen, forbi området ´Skorstenen´ og videre ind i det fredede område, som ligger mellem skoven og det fugtige strøg ned mod Pøleå. Området er offentligt tilgængeligt, men kendt af de færreste.
Efter besøget slår vi et smut omkring fugletårnet ved Alsønderup Engsø, kendt som en meget spændende andelokalitet, hvor havørnen jævnligt kan iagttages på udkig efter mad.
Medbring: kikkert, gerne fuglebog og flora, evt. formiddagskaffe og siddeunderlag. Husk solidt fodtøj.
Alle er velkomne, men af hensyn til deltagernes udbytte begrænses deltagerantallet til 20-25 personer. Det er derfor nødvendigt med tilmelding.

DN Hillerød