1. maj 2022 10:00
Sportspladsen i Skjød. Bygaden 32, 8450 Hammel
Malu skyder med bue og pil
Kom og oplev den fantastiske skovhuggersport - Timbersports, som
kræver både store muskler, hurtighed og præcision.
Der er opvisning i seks forskellige discipliner kl. 13.00

Prøv dine evner af som bueskytte i skovens grusgrav og være med i masser af ”Vilde” aktiviteter!

1. maj 2022 10:00 - 15:00

Velkommen til en dejlig dag med masser af oplevelser for hele familien, hvor vi har fokus på naturen og hvad vi hver især kan gøre for den!
- Vi bygger kvashegn og insektvolde - Vi planter blomstrende træer og
frugtbuske, som kan give føde til og være levesteder for fugle, biller og sommerfugle - Vi graver et vandhul, som ynglested for guldsmede, skrubtusser og frøer - Vi sår vilde blomster til glæde for sommerfugle, mariehøns, svirrefluer og I får frøposer med hjem - Vi bygger fuglekasser og vi spiller naturbanko og bliver klogere på naturen gennem leg - Vi bager pandekager med naturens grønt fra skoven og vi smager på biernes egen honning!

Endelig kan I møde kommunens biologer, og høre om biodiversitetsplanen ”Vild med Favrskov" og når I trænger til en hvil, kan I købe frokost, kaffe og kage på pladsen.

Skovens dag i Favrskov arrangeres i samarbejde mellem lokale foreninger herunder Danmarks Naturfrednings Forening Favrskov og naturvejlederen i Favrskov Kommune.

DN Favrskov
  • Tilmelding ikke nødvendig