19. marts 2022 09:30
4000 Roskilde, Slæggerupvej 215
Ågård - Slæggerupvej 215, Roskilde. Under 3,5 km fra Trekroner. Under 2 km fra busstop i Ågerup. Men cykelturen dertil er også fin.
opalblommer Foto: Michael Branebjerg
Besøg det nye økologiske regenerative permakultur-jordbrug med fokus på skovlandbrug og flerårige grøntsager ved gravefri dyrkning. Vi starter med morgenkaffe, rundvisning og præsentation af gårdens visioner. Derefter praktisk arbejde i de nye levende hegn. Og frokost.

19. marts 2022 09:30 - 14:00

Langs den gamle landevej mellem Roskilde og Hillerød, der bugter sig smukt i landskabet (til stor gavn for cykelryttere, amatører som professionelle) ligger en gammel firlænget gård med gamle hvidkalkede længer. Omkring gården ligger 14 ha jord, med smuk udsigt og selvfølgelig højt til himlen, hvor svaner og grågæs trækker.

Her har været malkekøer i mange år, inden det blev kornproduktion, og i den gamle stald er der stadig minder fra dengang, og også nogle af de gamle lerklinede bindingsværksmure står her endnu.

Her er mose både mod øst og vest og mod syd løber Maglemose Å, hvor isfuglen bor.

Ågård: Slæggerupvej 215, Roskilde.
Under 3,5 km fra Trekroner.
Under 2 km fra busstop i Ågerup.
Men cykelturen dertil er også fin.

Se mere: https://roskilde.dn.dk/arrangementer/%C3%A5gaard/

Slæggerupvej 215, Roskilde 4000

DN Roskilde