25. juni 2022 10:00
4330 Hvalsø, Skovvej 51
Mødested Kildeengen - følg skiltene ved P-pladsen. Parkering i starten af skoven, lige efter Mortenstrupvej 37, 4174 Jystrup. Det tager nogen tid at gå til engen.
En anden høslætdag..... Foto: Erik Olsen
Arrangementet afholdes af DN Lejre og Kildeengens Høslætlaug i samarbejde med Naturstyrelsen som bl.a. lægger arealer til

25. juni 2022 10:00 - 18:00

Tag familien med til en aktiv hyggelig dag i naturen og lær at slå med le - alle kan være med!
Der er dygtige instruktører, der er klar til at hjælpe og vejlede, så alle kan lære teknikken og få del i glæden ved at slå med le. Der vil være biologer, ornitologer og meget andet, der villigt deler ud af deres viden og glæde over naturen og dens skabninger. Gi’ naturen en hånd!
Vi afslutter den gode dag i det grønne med et velfortjent aftensmåltid. I løbet af dagen serveres der frokost samt kaffe/te og mulighed for kage.
Arrangementet har som hovedformål at få folk i alle aldre ud og være aktive i naturen i et samarbejdende fællesskab. Samtidig giver vi naturen en hånd ved at hæmme de grovere og hurtigst voksende planter således, at der bliver lys og luft til de mindre og sartere som fx Engblomme, Majgøgeurt og Plettet Gøgeurt m.fl.

DN Lejre
  • Tilmelding

    Af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig til eriko1@live.dk. Oplys om du bliver til aftensmad, og om du evt medbringer en kage!