27. august 2022 20:00
Batteritogsmagasinet på voldgaden i Rødovre (Fra p-pladsen for enden af Rødovre Parkvej er der ca. 200 m at gå mod vest til Batteritogsmagasinet på voldgaden)
Flagermus Foto: Maja
Oplev flagermusene, når de er aktive i mørket! Ved hjælp af en detektor kan vi opfange de ultrahøje lyde, som flagermusene udsender. Vi lytter os frem til flagermusene sammen med biolog John Frisenvænge, som fortæller os om dyrene. Medbring solidt fodtøj og gerne en lommelygte. Deltagelse er gratis

27. august 2022 20:00 - 22:00

Vi oplever på denne tur flagermusene, når de er aktive i mørket!
Ved hjælp af en lille detektor opfanger vi de ultrahøje lyde, som flagermusene udsender, og som vi mennesker ikke kan høre. Så vi lytter os frem til flagermusene sammen med biolog John Frisenvænge.
I området omkring København (og dermed også i Rødovre) er vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus, og langøret flagermus de mest almindelige.
Medbring solidt fodtøj og gerne en pandelygte eller en god lommelygte til turen i mørket på Vestvolden.
Flagernus er de eneste pattedyr, der aktivt kan flyve. Der findes en mangfoldighed af arter, idet de udgør 1/5 af alle kendte pattedyr, i alt cirka 1100 arter. Flagermus hænger i hvile på lodrette flader eller fra grene med hovedet nedad ved hjælp af føddernes kløer. De er generelt nataktive dyr, der enten orienterer sig ved hjælp af synet (storflagermus) eller med hørelsen ved hjælp af ekkolokalisering (det gælder næsten alle småflagermus).

DN Rødovre
  • Tilmelding ikke nødvendig