14. august 2022 10:00
Parkeringspladsen ved krydset Kulhusvej/Nygaardsvej
Hvid Admiral (Limenitis camilla) Foto: Zelina Elex Petersen, Ulvshale Møn, 2019
Tag på vandretur sammen med DN Frederikssund og se sommerfugle og blomstrende lyng i Jægerspris skyde- og øvelsesterræn.
Dagens fokus bliver på sommerfugle og andet spændende vi støder på, når vi spadserer rundt i området. Terrænet indeholder store naturværdier og også en del sjældne arter.

14. august 2022 10:00 - 14:00

DN Frederikssund har sammen med biolog og formidler Zelina Petersen og major Morten Malthe Pedersen planlagt en spændende dag på Jægerspris skyde- og øvelsesterræn, hvor der bliver rig mulighed for at nærstudere de spændende arter, som man ikke ser hver dag.
Området er noget helt særligt, netop pga. de store naturværdier. Forrige år blev DN Frederikssund og Frederikssund kommune enige om, at man ønsker området fredet, hvis forsvaret på et tidspunkt ikke længere har behov for terrænet.
Zelina Petersen har hjemmesiden ildfugl.com. Her skriver hun bl.a. om nogle af de sommerfugle, vi eventuelt kan støde på. Hun forstår at smitte folk med sin entusiasme og er god til at tale højt, så alle kan følge med i fortællingerne under turen.
Turen er på omkring 5 km.
Medbring evt. frokost og drikkevarer efter eget behov.
Begrænset deltagerantal.
Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer 100 kr. Angiv venligst dit medlemsnummer ved tilmelding.
Kun store børn kan deltage og kun ifølge med voksne.

DN Frederikssund