26. juni 2022 10:00
Følg "Højevej" til parkeringspladsen i Teglværksskoven. Der vil være skilte til strandområdet, hvor vi er.
Kom og vær med, når vi søndag den 26. juni hopper i havet for at fejre vores fantastiske blå natur. Desværre er det ikke kun af lyst, men også af nød. Havet er nemlig i krise og derfor vil vi skabe opmærksomhed om den glemte natur under overfladen.

26. juni 2022 10:00 - 13:00

Vores livsvigtige, elskede hav og dets fantastiske arter er presset i bund. Årtier med forurening, dumpning af havneslam, råstofindvinding, overfiskeri og fiskeri med bundslæbende redskaber samt iltsvind med mere har efterladt havet trængt og gispende. 7 ud af 8 naturtyper i Danmarks hav er i tilbagegang – bl.a. vigtige levesteder som stenrev, boblerev og sandbanker. Ingen af de danske have er i god miljøtilstand!

Program:
Kl. 10.00 - Velkomst v/lokalformand for DN-Nyborg Nanna Bille
Kl. 10:15 - Vi hopper i havet!
Kl. 10:45 - Tale om havets tilstand ved bestyrelses- og byrådsmedlem Ole Tyrsted Jørgensen
Kl. 11:00 - Sylvester Bille laver bioblitz og strandbingo for børn og voksne
Kl. 12:00 - Musik med bandet Dagslys, bål og spisning af medbragt mad.

Husk badetøj, tæppe til at sidde på, madpakke og drikkevarer.

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne. Vi glæder os til at se jer!
Havblå hilsner fra DN-Nyborg

DN Nyborg
  • Tilmelding

    Skriv gerne til nyborg@dn.dk, hvis du deltager. Det er ikke et krav for at være med, men vi vil gerne vide, hvor mange der kommer.