Minisafari og vilde bier i akvarel for børn
5600 Faaborg, Pejrupvej 41
27. juli 2022 10:00 - 13:00
Prøv noget nyt i din sommerferie sammen med andre naturglade børn. Oplev de mange spændende insekter på et husmandssted ved Faaborg, og få hjælp til at nedfælde dine observationer ved brug af akvarelfarver.
Ved vores mini insektsafari retter vi især opmærksomheden mod de vilde bier, men vi ser også på de andre insekter og smådyr, vi møder på engen.
Vi kigger sammen på de vilde bier gennem glas og lup. Vi tegner skitser sammen med Maria, og maler billeder under kyndig vejledning af Oliver Streich fra Faaborg Børnebilledskole. Vi leger og hygger os sammen. Som ekstra inspiration for dine kreative udfoldelser, vil Maria vise sine nærbilleder af forskellige arter af bier, som du kan udforske.
I tilfælde af dårligt vejr rykker vi ind under taget. Medbring madpakke, drikkedunk og tøj, der gerne må blive snavset.
Det er helt gratis at deltage! Alle materialer er inkluderet.
Læs mere på https://vildebier.nemtilmeld.dk/4/
Aktiviteten er støttet med Udlodningsmidler til Friluftsliv.
Pejrupvej 41, Faaborg 5600