12. august 2022 18:30
4281 Gørlev, Rørmosevej x
Shelter-pladsen ved Gørlev sø - parkering for enden af Rørmosevej ved hundeskoven og Multtoilettet. 4281 Gørlev
Frokost på shelterpladsen ved Gørlev sø Foto: Susanne Ladefoged
Nat i naturen ved Gørlev sø

12. august 2022 18:30 - 13. august 2022 09:00

Kunne du tænke dig at sove under åben himmel med frisk natteluft i næsen, stjernerne som loft og nattens lyde rundt om dig?
Har du ikke prøvet at overnatte i shelter/telt før og ved du ikke rigtig, hvordan du kommer i gang/om det er noget for dig
– så får du nu muligheden for at prøve det sammen med andre.
Vi inviterer til ”Nat i naturen” d. 12. august, hvor du kan sove i shelter og telte i den dejlige danske lyse sommernat.
Når mørket sænker sig, så får vi besøg af Hans Rørbech, som har stor erfaring i stjerner og himmellegemer.
Vi får en introduktion til de spændende himmelleger, udpeget forskellige stjerner samt mulighed for kig i stjernekikkerter.
Vi kan tilbyde overnatning i en varm sovepose, frisk luft, måske lyden af et pindsvin der pusler i natten og naturen der vågner tidligt med fuglefløjt samt forplejning. Max. 12 voksne og 8 børn efter først til mølle princippet.
Nat i naturen støttes med udlodningsmidler fra Friluftsrådet.

DN Kalundborg
  • Tilmelding

    Tilmelding på kalundborg@dn.dk - begrænset antal pladser efter "først til mølle princippet". Oplys antal voksne/børn, navn og adresse og tlf.