5. september 2022 16:00
Kom fra Haldum by ad Jordemodervej. Ca 300 meter fra byen er der på venstre side en lille markvej der fører til ”Den hemmelige Skov” kig efter skiltningen. Kom gerne til fods eller på cykel. Hvis I kommer i bil er der begrænset mulighed for kantparkering langs Jordemodervej – og vi anbefaler derfor at bruge P-pladsen ved Haldum kirke. Derfra er der en lidt mere end 1 km at gå.
To børn i en skov Foto: Ole Laursen
Mandag den 5. september indledes Naturens Uge.
I Favrskov fejrer vi ugen ved at invitere på en opdagelsesrejse ind i en skovs forunderlige univers.
For allerførste gang skal vi sammen opleve Favrskov kommunes nye skovstykke, som findes i udkanten af Frijsenborgskoven.

5. september 2022 16:00 - 18:00

Tag solidt fodtøj med, kom i tøj efter vejret og medbring egen kop – så kommer vi med saft og boller.
Vi skal undersøge hvad skoven rummer. Vi skal bioblitze – finde alle skovens arter af planter, dyr og svampe! Vi vil kikke højt efter fugle, ligeud efter træer og buske og ned efter smådyr, urter og svampe i skovbunden. Og vi laver skov bingo!
Vi samler også skrald og rydder op – så de næste gæster bliver endnu mere begejstrede for skoven end vi er.
Alle er velkomne, arrangementet er gratis og vi håber du og din familie vil med – Ses vi?
Medbring: Tøj og sko efter vejret (vi går langsomt), siddeunderlag, kop til en god afslutning på turen og det gode humør.
Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening Favrskov og Favrskov Kommunes naturvejleder Vibe Søndergård.

DN Favrskov
  • Tilmelding

    Tilmelding er ikke nødvendig, men ses gerne (så vi ved hvor mange boller vi skal ta med) på email: favrskov@dn.dk – information tlf. Vibe 30583388