27. november 2022 10:00
Mødested er P-pladsen ved Det Lille Planteskolehus ved Folehavevej, skråt overfor nr. 68.
Stien ved Frises Eng Foto: Lars Fleischer
Årets gang i naturen - vandretur rundt i Folehaveskoven

27. november 2022 10:00 - 12:15

Vi mødes klokken 10 ved det lille planteskolehus på Folehavevej og går en tur i Folehaveskoven.
Vinteren er på vej, og med den mulighed for at betragte et prægtigt istidslandsskab.
Og hvad rører der sig i skoven om vinteren? Hvis der er sne kan vi gå på sporjagt i skovbunden. Vi kan følge små og store dyr ved at finde de spor de efterlader sig. Men spor er ikke kun fodspor, rester af måltider eller mærker på træer og buske kan også fortælle om skovens beboere.
I den varme oktober måned har mange af skovens dyr haft travlt med at samle forråd, og der er stadig liv. Vi kan følge små og store dyr ved at finde de spor de efterlader sig. Undertiden viser sporene hele dramaer hvor rovdyrene har jagtet deres bytte henover skovbunden.

Måske kan man også samle lidt ting til adventskransen.

Turen varer godt to timer og vi går omkring 5 km i moderat tempo.
Børn ifølge med voksne og voksne kan deltage. Varmt tøj og solidt fodtøj anbefales.

DN Hørsholm
  • Tilmelding ikke nødvendig