29. april 2023 10:00
Mødested: P-pladsen v. institutionen på Rødlundvænget 37, 8462 Harlev https://goo.gl/maps/Yxz77S2ugpocvoDMA
Foto: Sebastian Jonshøj
Oplev den nyeste fredning i Aarhus og Skanderborg Kommune - en naturperle med lidt af det hele. Kom med, når vi går på opdagelse ad den ca. 9 km lange rute Tåstruplandet Rundt, gennem et bjergtagende landskab med en mosaik af naturtyper og en mangfoldighed af dyr og planter.

29. april 2023 10:00 - 14:00

Vi begynder og ender vandringen i Harlev, og går en rundtur gennem hele fredningen. Vi færdes ad de nyetablerede spang gennem pilekrat i mosen, besøger fugletårnet ved Tåstrup sø, ser på stenbestrøninger i Stjær Stenskov og nyder udsigten over ådalen fra områdets højdepunkter. Undervejs berettes om den spændende natur- og kulturhistorie, samt om processen med at frede området for eftertiden. Der bliver også tid og sted til en velfortjent frokostpause. Endelig vil der være rig og uformel lejlighed til at drøfte aktuelle DN-forhold i øvrigt.

OBS: Ruten er i kuperet terræn ad både grussti og ubefæstede trampestier, så solidt fodtøj er påkrævet. Påklædning i øvrigt efter vejret. Medbring kikkert samt gerne frokost og vand/kaffe/te.

Bus 11 og 113 fra Aarhus kører ganske tæt på.

Læs mere om Tåstruplandet på DN Aarhus’ hjemmeside https://aarhus.dn.dk/naturen-i-aarhus/fredninger-i-aarhus-kommune/taastruplandet/

Turledere: Søren Højager og Sebastian Jonshøj fra DN Aarhus’ bestyrelse.

DN Aarhus
  • Tilmelding

    Turen er gratis, men der er tilmelding til Søren Højager på tlf: 22629970 eller e-mail: sorenhojager@gmail.com DN medlemskab er ikke påkrævet.