Tur til Holme Ådal ved Høllund Bro
6623 Vorbasse, Okslundvej 81
4. juni 2023 10:00 - 14:00
Tur til Holme Ådal ved Høllund Bro )i samarbejde med NaturSydVest)
Vi går en tur på Kyst til Kyst Stien i det smukke landskab i Holme Ådal. Vi kommer igennem artsrige moser og enge med maj-gøgeurt, engblomme, tranebær, rosmarinlyng, kæruld og mange andre fine planter. I ådalen findes også mange sjældne sommerfugle og er vejret godt, kan vi se brunlig perlemorsommerfugl, isblåfugl, violetrandet ildfugl m.fl. Langs åen skal vi holde øje med spor efter bæver, som i en årrække har holdt til i ådalen. Vi holder frokosten på Ravnhøj Hede, der er et stort, flot kuperet hedeområde. Her kan vi være heldige at indtage madpakken under hedelærkens triller og se den rødryggede tornskade i toppen af en enebærbusk.
Turleder: Inge Nagstrup
Tilmelding og kontaktperson: Carsten Mathiesen, e-mail: carstenmathiesen16@gmail.com, tlf.nr.: 28288836.
Okslundvej 81, Vorbasse 6623