21. maj 2023 07:45
5600 Faaborg, Kanalvej 13
BEMÆRK: Du skal selv betale billetten og selv booke plads på færgen her: https://oefaergen.fmk.dk/booking/

Vær på færgen senest 15 min. før afgangen kl. 8:00.

Retur kan du efter behag vælge afgangen fra Avernakø kl. 11:20 eller 15:10, bare vær på færgen 15 min før!

21. maj 2023 07:45 - 11:50

Som om det rige fugleliv ikke var nok, så finder vi på Avernakø en snes vandhuller med tilsammen Danmarks måske største bestand af den berømte klokkefrø. Det lille dyr med orange og sortbroget bug flyder oppumpet som en mini luftmadras og kvækker sit buh-buh, så overfladen vibrerer meget synligt af chokbølger. Lyden er med lidt god vilje som kirkeklokker hørt på afstand, hver frø med lidt forskellig tone.
Klokkefrøen er i dag totalt afhængig af gode menneskers store indsats med at holde vandhuller rene, som ellers var gået til i kvælstofregnen fra landbrug og maskiner. Tidligere var frøen således almindelig. Men i 1990 var kun ca. 1000 tilbage, som takket være myndigheder, eksperter og lokale ildsjæle nu er blevet til måske 2000. Stadig vurderes de i risiko for at kunne uddø for Danmark.
Hvis du alt efter vejret har lyst at gå langt, så bemærk som skrevet ovenfor, at der er returfærge både kl. 11:20 og 15:10. Men bestil eller ret din reservation i tide.

DN Faaborg-Midtfyn