Fugletur til Søgård Mose den 15. april 2023 kl. 13 - 15
15. april 2023 13:00 - 15:00
Fra 1. sal er der overblik over hele hedemosen. En 400 meter lang trampesti i mosens vestlige udkant gør det muligt at tage en gåtur og få et nært indtryk af mosens natur.
I skoven ved parkeringspladsen høres mange løvsangere. Bynkefuglen sidder ofte i de små buske nær tårnet.
En af mosens ynglefugle er dobbeltbekkasinen, som før i tiden også blev kaldt “horsegøgen” pga. fuglens karakteristiske parringsspil, der kan opleves i forårsmånederne. Hannen foretager nogle flotte styrt i luften, samtidig med at den spreder halefjerene. De to yderste halefjer begynder derved at vibrere med en brummende eller brægende lyd.
Tårnet har i 'stueetagen' en let skrånende rampe, så gangbesværede og kørestolsbrugere også kan besøge stedet.
Husk kikkert, fuglebog og eftermiddagskaffe.
Turen guides af biolog Uwe Lindholdt