20. april 2023 17:00
8000 Aarhus C, Hack Kampmanns Plads 2
Foredraget finder sted på Rampen, på Dokk1
Foto: Dorthe Birkmose
Hvordan står det til med naturen under havoverfladen i Aarhusbugten? Det spørgsmål dykker vi ned i med biolog og lektor emeritus Mogens Gissel Nielsen, når DN's KlimaCafé1 inviterer til foredrag om bugtens tilstand - før, nu og i fremtiden.

20. april 2023 17:00 - 19:00

Hvad er det for fascinerende liv, der findes i vandet i Aarhusbugten, og hvordan har det det egentligt? Mogens Gissel guider os igennem Aarhusbugtens udvikling gennem det seneste århundrede; fra en tid, hvor havet alene var til hensynsløs benyttelse, til i dag, hvor vi gradvist erkender dets akutte behov for beskyttelse.

Vi får et indblik i de forskellige grupper af organismer og hvilken betydning de har i det komplicerede fødenet. Vi skal høre om algeopblomstring og iltsvind, og hvilke effekter det har på flora og fauna. – Hvorfor er både fiskene og ålegræsset næsten forsvundet fra Aarhusbugten?

Mogens giver sit bud på, hvad der skal gøres for at få fiskene og livet på havbunden tilbage, og fortæller, hvordan ålegræsset kan blive et vigtigt værktøj til at optage store mængder CO2 fra atmosfæren og gemme kulstoffet derfra i havbunden.

Foredraget arrangeres i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Dokk1

DN Aarhus
  • Tilmelding

    Der er gratis adgang til foredraget, men af hensyn til antallet af siddepladser er tilmelding nødvendig. Tilmelding kan ske på Dokk1s hjemmeside under arrangementer https://www.dokk1.dk/arrangementer For info, skriv til aarhus@dn.dk