16. juni 2023 13:05
Ærøfærgen, Havnen i Svendborg.
Danmarks Naturfredningsforening Svendborg inviterer på tur til Ærø, som EU-Kommissionen i 2020 kårede som Europas mest energiansvarlige ø.
Vi har søgt og fået puljemidler til 30 pladser – og det er først til mølle.

16. juni 2023 13:05 - 19:50

Færgeafgang fra Svendborg 13.05 og retur fra Ærøskøbing 18.35. Sejlturen tager 5 kvarter, og vi bliver transporteret rundt på Ærø i bus.

Vores guide på turen er projektleder og fungerende klimakoordinator Halfdan Abrahamsen, Ærø Energy Lab under Ærø Kommune. Desuden møder vi en af pionererne fra starten tilbage i 70’erne, Jesper Balslev, som har været med hele vejen igennem.
Puljemidlerne dækker færgebilletter og bus, men du skal selv sørge for mad og drikke.

Vi starter med en introduktion på Energy Lab-kontoret i Marstal, og turen går derefter til Marstal Fjernvarme med et kæmpe solvarmeanlæg, til vindmøllerne, til Søby Havn for at se El-færgen Ellen tanke ved ladestanderen på kajpladsen, og sidste stop er Søbygård Slot, som har en spændende innovativ varmepumpe.

DN Svendborg
  • Tilmelding

    Tilmelding senest 4. juni til Lilian Nielsen på mailadressen lilianraabyemagle@gmail.com – med angivelse af navn og tlf.nr. Da der kun er 30 pladser til rådighed, beder om vi om melding om evt. afbud hurtigst muligt, så en anden kan få pladsen.