23. november 2024 10:30
Vi mødes ved Shelterne og Bålhytten i skoven, der vil være vejvisere fra: - P-pladsen 50 meter efter indkørslen til børnehaven på Amtsvejen 12, (der er opsat flag), herfra er det den korteste vej til bålhytten (ca. 600 m.) og - P-pladsen på nordsiden af skoven ved hundeskoven, indkørsel fra Skovbrynet parkering 75 meter efter på højre hånd. Følg de små skilte: “Til Bålhytten” (ca. 1.100 m).
Fra tidligere arrangement Foto: Per Baatrup
St. Lyngby Skovlaug og DN Halsnæs vil forberede lidt til julen på denne lille tur i skoven og i bålhytten.
Tag børnene – eller børnebørnene med!

23. november 2024 10:30 - 13:00

Vi går en tur i skoven hvor vi vil se efter vinterens fugle og sanke til en adventskrans eller en juledekoration.

Vi vil sanke gran, kogler, mos og andet, der kan bruges til adventskransen eller til en juledekoration.
Medbring selv lys, krans eller "fad" til dekorationen, vi har ler.
Tilbage ved bålhytten vil du kunne samle din dekoration eller lave din adventskrans.
I bålhytten vil der være saftevand, gløgg og æbleskiverne har vi varmet over bålet. Over bålet vil vi også lave en andet spændende at spise!

HUSK - at se hjemmesiden, http//halsnaes.dn.dk /arrangementer, om der er ændringer til arrangementet, INDEN du tager hjemmefra!

DN Halsnæs
  • Tilmelding ikke nødvendig