Falkeliv og andet liv på Møns Klint
4760 Vordingborg, Sydhavnsvej 6
29. november 2023 19:00 - 21:00
I 1970 stod han for bevogtningen af det sidste vandrefalkepar i Danmark, men miljøgifte udryddede falkene og først i 2001 vendte et par tilbage til Møns Klint og fik unger året efter. I de mellemliggende 30 år har Niels Peter Andreasen foretaget mange rejser rundt om i verden for at studere natur, fugleliv og vandrefalke, hvor det var muligt.
Efter genindvandringen i Danmark har han fulgt udviklingen på det stigende antal ynglepladser rundt om i landet foruden næsten daglige observationer af falkene på Møns Klint hvert forår.
Foredraget omhandler vandrefalken som efterkommer af fortidens dinosaurer og falkens historie i Danmark.