18. maj 2019 14:00
7620 Lemvig, Remmerstrandvej 188
P-pladsen ved Åmølle
Guidet vandretur omkring den fredede Aa-Mølle, egekrattet
og ”Jeppes Led” v/ Remmerstrand/Toftum Bjerge.

18. maj 2019 14:00 - 16:30

Den fredede vandmølle – Aa-Mølle, Remmerstrandvej 188, Lemvig – der er unik i Europa pga. den gl. romerske trækform. Møllen ligger tæt ved Limfjorden og blev drevet af vand fra Klostermølle Å og Resen Kær Å. Aa-Mølle nævnes første gang i 1490. Den blev bygget som kornmølle og var i brug til 1952, hvor møllehjulet brød sammen. Ove Damgaard fra Danmarks Naturfredningsforening er guide og vil undervejs bl.a. fortælle om landskabet omkring Remmerstrand, historien om den gamle Aa-Mølle og omgivelserne omkring. Søren Raarup fra DN Struer vil fortælle om Toftum Bjerges spændende geologi og sætte det ind i relation til Geopark Vestjylland.
Det koster 50 kr. at deltage på turen. Børn under 14 år og medlemmer af DN deltager gratis. Turen er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening i Lemvig og Struer i samarbejde med Geopark Vestjylland.

Remmerstrandvej 188, Lemvig 7620

DN Lemvig
  • Tilmelding ikke nødvendig