Naturmøde i Grindsted - deltag i oplæg og dialog om naturen i Billund Kommune
22. november 2023 19:00 - 21:15
Onsdag den 22. november sætter Danmarks Naturfredningsforening den lokale natur på dagsordenen. Her kan du høre naturvejleder Sam Sørensen oplyse om de særlige værdier, der er ved den lokale natur, og hvilke indsatser der kan være relevante at iværksætte for at styrke den. Oplægget bliver fulgt op af dialog mellem mødets deltagere om mulighederne for frivillige indsatser i og omkring naturen i Billund Kommune.
På mødet får du også mulighed for at høre Merete Vigen Hansen, formand for DN Varde, fortælle om sit lokale, frivillige engagement, og du vil møde direktøren for DN, Lars Midtiby, som byder velkommen og informerer om DN's arbejde.
Alle nysgerrige og interesserede er velkomne til at deltage i mødet, hvor vi også vil byde på en forfriskning. Du behøver ikke at være medlem eller have bopæl i kommunen for at deltage.
Vi håber at se så mange af jer som muligt til en spændende aften i naturens tegn.
Læs mere om arrangementet her: https://billund.dn.dk/nyheder/