21. november 2023 19:00
4100 Ringsted, Søgade 3
Kære borgere i Ringsted Kommune

Mød op i Kulturhuset, Søgade den 21. november kl. 19 - 20.30 til debat om naturen i Ringsted Kommune

Har vi den natur i Ringsted, vi gerne vil have? Skal vi have mere? Skal vi passe bedre på den, vi har? Eller trænger den til en hjælpende hånd?

21. november 2023 19:00 - 20:30

Når vi indkalder til mødet, skyldes det, at vi har indtryk af, at der kan gøres mere for naturen i Ringsted, og at der findes mange som dig, der gerne vil give naturen en hånd. Derfor har vi sammensat et program, der gør dig klogere på naturen i Ringsted Kommune.

Kl 19.00 Velkommen. Præsentation af DN Ringsted. De frivillige fortæller kort om, hvordan de har arbejdet i DN Ringsted.
KL 19.10. Kommunen fortæller om forskellige indsatser for naturen og hvilke fremtidige projekter, der venter.
Kl. 19.30 Anders Horsten fra DN's Sekretariat giver en kort præsentation af naturen i Ringsted Kommune med afsæt i Naturkapitalindekset udarbejdet af Aarhus Universitet. Efterfølgende debat om naturen i Ringsted Kommune.
Kl 19.45 Pause med forfriskninger
Kl 20.00 Årsmøde ifølge vedtægter. Har du lyst til at være med til at arbejde for naturen i Ringsted Kommune?
Kl 20.30 Tak for idag

Søgade 3, Ringsted 4100

DN Ringsted
  • Tilmelding ikke nødvendig